Kinas svinebestand i endnu et fald

Tal fra Kina viser, at svinebestanden nu er faldet med næsten 24 procent.

Svinebestanden i Kina fortsætter med at skrumpe. Som følge af landets store udfordringer med afrikansk svinepest viser de nyeste tal fra Kina, at bestanden fortsætter sit fald.

Hvor bestanden ved udgangen af februar var dykket med 16,6 procent i forhold til samme periode sidste år, viste allerede tallene fra april, at det tal var faldet til 20,8 procent.

Ifølge markedsnyt for svinekød i uge 25 er tallene for maj forværret.

Det kinesiske landbrugsministerium melder nu, at den samlede kinesiske svinebestand i maj måned lå hele 22,9 procent lavere end for et år siden.

Heller ikke sobestanden har ændret kurs. Ifølge de nyeste tal er bestanden af søer faldet med 23,9 procent. Tilbage i februar var det tal opgjort til 19,1 procent.

Flere udbrud

Der er derfor lang vej for kineserne, hvis de skal have have svinebestanden, der er verdens største, på niveau med tidligere tider.

De kinesiske myndigheder fortsætter da også med at rapportere om enkelte tilfælde af afrikansk svinepest.

I sidsteuge har det kinesiske landbrugsministerium til OIE rapporteret om udbrud i den sydlige Guizhou provins i en besætning med 331 svin.

Faldende slagtninger

Ifølge det kinesiske landbrugsministerium ligger slagtningerne for de større slagterier i Kina otte procent under året før for de første fire måneder af året.

Den hollandske storbank Rabobank skønner derfor, på baggrund af tallene fra det kinesiske landbrugsministerium, at det betyder en reduktion i de totale slagtninger i Kina i størrelsesorden 10-15 procent for de første 4 måneder af året.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle