Kineserne sætter solide aftryk på nordjyske regnskaber: Tjener på svin og taber på skind

En stor mink-produktion og svinepest i Kina betyder, at nordjyder tjener mange penge på svinekød – og taber mange på minkskind.

Kineserne køber i dag mere svinekød og færre minkpelse end nogen sinde før. Det ses tydeligt i årets regnskabstal for nordjyske Agri Nord, der har mange svine- og minkavlere som kunder.

Det er som bekendt svinepesten i Kina, der har fået landets kødimport til at eksplodere. En tredjedel af verdens svinekødsproduktion er væk fra verdensmarkedet og det kan de nordjyske svineproducenter mærke.

Lige nu sælger de smågrise til 550-600 kroner pr. stk, og har en fortjeneste på omkring 200 kr. pr. gris. Det viser tal fra Agri Nord, der netop har afsluttet de nordjyske landmænds regnskaber. Tallene blev i dag præsenteret for 300 nordjyske landmænd ved en kongres i Agri Nord Idræts-center, Aalborg.

Taber på mink

Det er også kineserne, der har afgørende betydning for prisen på minkskind. Og den er meget lav lige nu.

En minkavler får cirka 200 kroner for et skind, men det koster ham 280 kroner at producere det.

"Da efterspørgslen for nogle år siden var høj, eksploderer produktionen af skind i Kina, og verdensmarkedet blev oversvømmet. De skind er stadig på markedet", fortæller Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord og som har været med til at opgøre regnskabsresultaterne.

De nordjyske landmænds produkter handles på verdensmarkedet, og det er derfor, prisen på deres varer får så store udsving, som de gør.

"Landmændene kan ikke regne med en stabil indtjening, og tingene kan hurtigt vende. Markedet svinger ekstremt", siger Jørgen Cæsar Jensen.

Anbefaler at gemme lidt af guldet

For 10-15 år siden var det toldbarrierer, der bremsede handlen, og tilskud til eksempelvis kornproduktion var med til at holde priserne stabile. Men ophævelsen af toldbarriererne og tilskudene betød, at det nu er udbud og efterspørgsel på varerne – også i for eksempel Kina, Australien og USA – der sætter prisen.

Er der for eksempel tørke i Australien, og deres høst svinder ind, så får den nordjyske landmand mere for sit korn.

Jørgen Cæsar Jensen råder derfor sine kunder til at konsolidere sig, når der er så god en indtjening som i år.

"Landmændene skal have en buffer til trange tider, og den skal være større, end vi hidtil har anbefalet, for det ser ud til, at jo højere priserne kommer op, jo tilsvarende langt kommer de ned", siger han.

Han advarer mod at lade sig friste af investeringer.

"Vi må endelig ikke gøre, som vi plejer. Det kræver stram styring og økonomisk management at holde en sund økonomi i virksomhederne i den omskiftelige verden, vi agerer i", siger han.

Fremgang på alle driftsgrene

Regnskabstallene fra Agri Nord viser en fremgang i resultatet efter finansiering i konventionel mælkeproduktion fra 846.000 kr. i 2018 til 1.001.000 i 2019.

Hos økologerne er der tale om en fremgang fra 975.000 kr. til 1.348.000 kr.

I soholdet er resultatet gået fra 256.000 kr. i 2018 til 4.570.000 kr. i 2019, og for slagtesvin er der tale om en fremgang fra -6.000 til 3.906.000 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle