KL med kontramelding: "Vi har ikke kastet håndklædet i ringen"

Over for flere medier lød det i sidste uge fra KL's direktør Laila Kildesgaard, at det simpelthen ikke er muligt at nå i mål i omkring frivillige aftaler med landmænd, når det kommer til et stop for brug af pesticider nær drikkevandsboringer i de såkaldte BNBO.

Med en talemåde der refererer til en bokser, der under en kamp er i store problemer, og giver op, lød det fra direktøren:

"Det er helt usædvanligt, at vi i KL kaster håndklædet i ringen på denne måde. Men vi kan ikke komme i mål på den her måde. Systemet er konstrueret forkert”, sagde KL-direktøren til mediet Danske Kommuner for en uge siden.

Her kritiserede hun, at landmænd ’i stort set alle de aftaler, der er forsøgt indgået’, går videre til overtaksationskommissionen, og får tildelt en højere erstatning end de er tilbudt i aftaleudkastet. Nogenlunde enslydende melding var hun allerede kommet med nogle dage forinden til DR's P1 Orientering. Fra KL-direktøren lød det, at systemet bør laves om, så det ikke kan betale sig for landmænd at gå til overtaksationskommissionen.

Møde med minister

Meldingen fra KL kom forud et møde med miljøminister Lea Wermelin (S) som netop handlede om, hvordan man får sat skub BNBO-processen inden fristen for at indgå frivillige aftaler udløber ved nytår. 
Ministeren har i både oktober 2020 og igen i oktober 2021 kritiseret kommunerne for, at der ikke er sket nok fremdrift på området. På mødet torsdag deltog også Landbrug & Fødevarer, Danva og Danske Vandværker.

Er der ikke indgået frivillige aftaler inden 1. januar 2023, så er det forventningen, at der bliver indført et nationalt forbud mod brug af pesticider i BNBO'erne, der tilsammen skønnes at være placeret på cirka 9.000 hektar landbrugsjord fordelt over hele landet.

Har ikke givet op

Det var formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg, Birgit S. Hansen (S), der til daglig er borgmester i Frederikshavn, som repræsenterede KL på mødet. Hun fortæller til Landbrugsavisen, at hun på mødet, der fandt sted torsdag i sidste uge, gjorde det helt klart, at interesseorganisationen for landets 98 kommuner ikke har givet op.

"Nej, vi har ikke kastet håndklædet i ringen. Vi har fra KL's side rejst et flag om, at det her er meget svært. Vi oplevede, uden at være et offer, at vi var blevet lidt 'prügelknabe' for, at vi ikke har fået flere aftaler i hus", siger hun.

Hvad synes du om, at der kommer en bemærkning om, at I kaster håndklædet i ringen lige før I skal mødes med ministeren?

"Det er ikke hensigtsmæssigt. Det erkender jeg. Det var noget, der kom inde fra KL. Det sagde jeg også på mødet. Som den politisk ansvarlige på det her område i KL, så understregede jeg, at det ikke er vores holdning. Det var et udtryk for, at det her er svært. Samtidig blev det dog også en 'breaker' for, at vi kom til at se hinanden i øjnene. Nogle gange skal tingene siges lidt firkantet", siger Birgit S. Hansen.

Hvad med det her med, at det ikke bør kunne betale sig at gå til overtaksationskommissionen, som det også lød fra jeres direktør. Mener du, at der skal tages et eller andet initiativ, som gør, at det ikke længere kan betale sig?

"Nu har vi aftalt, at vi vil bruge de værktøjer, som er til rådighed i værktøjskassen. Nu må vi så give den en skalle. Vi har et lille år endnu til at nå det. Vi skal have nogle flere aftaler i hus", siger hun, og tilføjer: 
"Men vi skal også evaluere løbende".

Hun forklarer, at man for eksempel godt kan kigge på de modeller omkring frivillige aftaler, som er blevet brugt, når der er opsat højspændingsledninger, hvor hun mener, at der er mere gennemsigtighed omkring de satser, som man får i erstatning.

Skal videre

Hun fortæller, at man på mødet i torsdags med ministeren, L&F, Danva og Danske Vandværker fik en god pædagogisk snak om, hvad der skal til for at få mere fart i processen.

"Kommunerne har blandt andet et greb, der hedder påbud, som man kan benytte sig af", siger hun.

Kommunerne kan godt udstede påbud om, at landmænd skal lade sprøjten stå i et BNBO inden fristen udløber ved nytår. Sker det kan landmanden tage spørgsmålet om erstatning videre til taksation. Ifølge den politiske aftale fra 2019, så skal landmanden have fuld erstatning på markedsvilkår for indgrebet.

"Det er vigtigt for mig at sige, at der skal gives erstatninger, så landmænd bliver ordentligt kompenseret. Det skal de absolut. Det er ikke meningen, at vi skal sidde at vente på overtaksationsafgørelser".

"Det vi siger er, at vi gerne vil have nogle flere værktøjer i værktøjskassen end dem, som vi har nu. Uden at citere for meget fra det møde, som vi var til, så kan jeg godt sige, at ministeren synes, at vi har det værktøj, som vi skal bruge", siger Birgit S. Hansen.

Hun fortæller, at KL gerne ser en drikkevandsfond, kan benyttes, når det kommer til at udbetale erstatninger til landmænd og øget brug af jordfordeling, når det handler om BNBO.

"Men lige nu er vi der, hvor vi har lovet hinanden, at vi bøjer os ind mod hinanden, og vi skal prøve at få nogle af de store arealer i hus. Dem over 20 hektar. Det er virkelig noget, som vil rykke på den her dagsorden", siger Birgit S. Hansen.

Tag kontakt til kommuner

Fra Landbrug & Fødevarer har det lydt, at landmænd er interesseret i at lave frivillige aftaler, men mange har intet hørt fra deres kommuner, oftest de kommunalt ejede vandværker, om, hvad de eventuelt kan få tilbudt i en frivillig aftale.

Fra Birgit S. Hansen, lyder opfordringen, at landmændene også selv hiver fat i kommunerne i de tilfælde.

"Vi ved godt, at det er kommunerne, der initiativpligten på det her område, men man må også selv rigtig gerne ringe. Især hvis man har et stort areal. Så skal vi rykke på det."

"Så efter vinterferien der kommer vi (KL, L&F, Danva og Danske Vandværker, red.) ud med en fælles plan om, at vi sådan set er sammen om det her", siger formanden for KL's miljø- og forsyningsudvalg.

Behøver ikke tilbyde aftaler

Den lov som et næsten enigt Folketinget vedtog i december 2019, og som udmøntede den politiske BNBO-aftale, står der intet om, at kommunerne skal tilbyde landmænd frivillige aftaler. Her lyder det blot, at kommunerne skal have risikovurderet områderne inden udgangen af 2022.

Kommunerne kan som lovgivningen er skruet sammen, med andre ord, læne sig tilbage og vente på et nationalt forbud formentlig træder i kraft efter 2022 uden at bryde nogle love. Nogle kritikere vil mene, at det er, hvad der lige nu sker på området, hvor der kun er tilbudt frivillige aftaler i 63 af de knap 1.900 BNBO, hvor der er vurderet, at der er en risiko.

Det afviser Birgit S. Hansen dog er tilfældet. 

"Vi har lovet på det her møde, at vil søge at skabe resultater", siger hun.

Har bemærket uenighed i landbruget

Når det kommer til de frivillige aftaler omkring BNBO, så fortæller Birgit S. Hansen, at hun ikke har kunne undgå at bemærke den interne uenighed, som der er i landbruget på området. Mens Landbrug & Fødevarer prøver at indgå som medspiller på de frivillige aftaler, så er der også foreninger, som kraftigt modarbejder det.

Det gælder foreningerne Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse, der har stævnet staten for indgrebet samt Bæredygtigt Landbrug. Sidstnævnte forening sendte i sidste uge et brev ud til sin forenings medlemmer, hvor foreningen advarede sine 3.000-4.000 medlemmer mod at indgå frivillige aftaler. Det var dette brev KL-direktør, Laila Kildesgaard henviste til, at da hun nævnte de berømte ord om, at KL kaster håndklædet i ringen.

"Jeg kender rigtig godt Bæredygtigt Landbrug, og de har skrevet rundt til kommunerne om, at det her ikke er noget, som de skal regne med, at landmænd kommer til at spille med på. Og det synes jeg, ikke er kønt."

"Landmænd må da være interesseret i, at vi får lavet nogle gode aftaler. Og her har vi så nogle, der melder sig helt ud. Det er ikke ordentligt. Hvis det er det, som vi bliver mødt af, så kan vi jo ikke lave aftaler, og så er det jo, at vi kaster håndklædet i ringen", siger Birgit S. Hansen.

I sidste uge forklarede formand for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, at brevet fra Bæredygtigt Landbrug var en reaktion på, at kommuner har videresendt materiale fra Landbrug & Fødevarer til landmænd, som opfordrer til at tage dialogen. Ifølge Peter Kiær bør landmændene også kende Bæredygtigt Landbrugs holdning.

Minister fastholder kritik af kommuner

Fra miljøminister Lea Wermelin (S) lød der til P1 fredag, dagen efter mødet, fortsat kritik af kommunernes håndtering af BNBO-processen hidtil. Hun forklarede, at kommunerne har fået tildelt penge til at løse opgaven.

"Kommuene skal ud til landmændene og tilbyde en frivillig aftale. Her kan du jo bare kigge på tallene sort-på-hvidt. Med 63 tilbudte aftaler ud af alle de tusindvis af boringsnære beskyttelsesområder, som der er, så siger det jo sig selv, at det langt fra er nok. Derfor er jeg glad for, at alle nu er enige om, at vi skal i mål, og kommunerne de skal op i tempo ", sagde Lea Wermelin.

Hun foklarede, at det ikke nytter noget, hvis der er kommuner, der går at venter på, at der kommer et generelt forbud.