Klage fra fisker-forbund har sat landmands minivådområde-planer på pause i tre år

Ole Bruhn, landmand og ægproducent ved Højen, venter på 10. år på at opføre et minivådområde på sin jord. En klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund har sat projektet på pause de seneste tre år.

Foreningen Danmarks Sportsfiskerforbund var i april med til at 'begrave' Vejle Fjord ved et arrangement, der skulle skabe opmærksomhed på den havmiljø-tilstand, som fjorden befinder sig i. 

Alligevel har en klage fra netop Danmarks Sportsfiskerforbund sat et projekt med et minivådområde ved Højen nær Vejle på pause i tre år.

Og det mener landmand Ole Bruhn, der gerne vil opføre minivådområdet på sin jord for dobbeltmoralsk. Det skriver Vejle Amts Folkeblad

- Vi var så tæt på at gå i gang, og så højst uventet klager Danmarks Sportsfiskerforbund over projektet. Danmarks Sportsfiskerforbund var med til at arrangere begravelsen af Vejle Fjord, og jeg synes, det er vildt dobbeltmoralsk, at de beskylder os landmænd for at forurene fjorden, samtidig med de er imod, at jeg opsamler kvælstof på min jord, siger Ole Bruhn til mediet.

Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at det planlagte minivådområde kan få en nærliggende bæk til at udtøre, ligesom man er bekymret for, at vandet opvarmes til skade for dyr- og planteliv.

Sagen venter nu afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der forventer at have en beslutning klar inden udgangen af maj. 

/san

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle