Klagere fik medhold - glad godsejer kan nu gå videre med minivådområde

Minivådområder kan alligevel godt placeres indenfor beskyttelseslinje, lyder det i ny afgørelse. De tilfredse klagere kan nu gå videre med deres anlæg.

Kystdirektoratet kan alligevel ikke blankt afvise minivådområder, der skal placeres indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Det viser to nye afgørelser fra Miljøklagenævnet, hvor nævnet har underkendt to afslag fra direktoratet.

Gårdejer Jens Simonsen ved Kolding er den ene af de to klagere, og han er en glad mand efter afgørelsen.

"Jeg er glad, for jeg synes, jeg har et rigtig godt projekt. Det ligger, så det kan rense drænvand, der løber ud til Lillebælt, ligesom det er godt for landskabet, dyrene og også det visuelle i området", siger han og fortæller, at selvom områdets form af andre årsager skal ændres lidt, så fortsætter projektet nu.

Den anden klager, der har fået medhold er godsejer Harald Krabbe, der bor på Lollands vestlige ende.

"Det er fedt, jeg er superglad. Det er både en principiel vigtig afgørelse, men også konkret her hos mig, hvor vi kan gøre en forskel for vandmiljøet. Nu er der blevet lyttet, og det ser ud til, at vi kan flytte noget lovgivning", siger godsejeren, der ligeledes gensindsender ansøgning om minivådområdet:

"Jeg er klar til at grave, når jeg får grønt lys".

burde vurderes individuelt

Begge minivådområder ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, og derfor fik de første omgang blankt afslag.

Miljøklagenævnet har dog vurderet, at der er en samfundsmæssig positiv effekt, der opvejer for den lille æstetiske påvirkning af kysten.

"Jeg synes, det er fantastisk, at vi beskytter vores kyster, men lige her hos giver det ikke mening. Det ligger fint, og som regel er det område oversvømmet alligevel", siger Harald Krabbe.

Burde man i højere grad lave vurderinger af de enkelte ansøgninger om minivådområdet i stedet for at give en blank afvisning?

"Jeg går ud fra, at det er et spørgsmål om ressourcer, men det ville da være rigtig godt, hvis man kiggede på det og lavede vurderingen fra sted til sted. Så bliver det en mere saglig vurdering", siger godsejeren og fortsætter:

"Det handler måske også om, at der er nogle gamle regler, der skal støves af nu, hvor der er et bestemt politisk ønske og fokus. Derfor er jeg glad for, at man kigger på regler og sørger for, at de ikke står i vejen for de her miljøtiltag".

Glædeligt

Hos Seges har man længe haft fokus på problemerne med strandbeskyttelseslinjen. Derfor er man også meget glade for nævnets afgørelse, fortæller miljøchef Irene Wiborg.

"Det er simpelthen så glædeligt, at de to landmænd har fået medhold og kan gå videre med deres projekter", siger hun.

Hun savner dog en generel udmelding fra myndighederne om, hvad der skal til for, at et minivådområde kan få tilladelse indenfor strandbeskyttelseslinjen.

"Vi er selvfølgelig ikke ude på at plastre kysten til, men der er mange steder, hvor det kan give god mening, og hvor det ikke forstyrrer kysten at lave et minivådområde", siger miljøchefen.

Hun er desuden meget forsigtig optimist, når det kommer til perspektiverne.

"Det her er et skridt på vejen, men vi har brug for generelle regler, før jeg kan sige noget om, hvad de her afgørelser får at betydning på længere sigt".

I to andre sager har klager ikke fået medhold.

Faktaboks

De afviste minivådområder

  • LandbrugsAvisen skrev første gang om Jens Simonsen og hans afviste minivådområde i november 2019.
  • Siden har han klaget og fået medhold, og nu kan han gå videre med projektet, der skal rense drænvand for kvælstof, inden det når Lillebælt.
  • Jo tættere et minivådområde ligger på kysten, jo mere areal kan det afvande, og jo større effekt har det.
  • Minivådområder er en del af den kollektive kvælstindsats, der skal forbedre vandmiljøet i fjorde og kyster.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle