Klassisk høst på Vestsjælland: Tærskeren er bugseret og Herborg-vogne kører fra

På den lille bedrift Bøgely ved Slagelse ruller en samling gamle kendinge ud på kornmarkerne, når høsten skal i hus.

Stig Wester har en kærlighed til klassiske landbrugsmaskiner.

Det er uden for enhver tvivl, når han ridser en del af maskinparken op, der hører til hans lille deltidsbedrift Bøgely ved Slagelse med 16 hektar.

Her indgår blandt andet to stk. Dronningborg 600 mejetærskere begge årgang 1976, to stk. Ferguson-traktorer, Herborg-kornvogne og en Sgorbarti halmballepresser.

På Bøgely blev 4,5 hektar vårbyg af en sortsblanding høstet færdig fredag i sidste uge, mens Stig Wester kun nåede at klippe en halv hektar af de tre hektar med havre i går torsdag, før han måtte holde inde på grund af byger.

Den gamle Dronningborg 600, årgang 1976 har seks fod sejlerskærebord. 

Første høst for nyindkøbt Dronningborg

Kornhøsten klares af en bugseret Dronningborg 600, årgang 1976 med seks fods sejlerskærebord. Trækkraft er en Ferguson 3060 med krybegear. 

Mejetærskeren er købt sidste efterår for 4.500 kr. hos en landmand i Mørkøv, hvor den i mange år har høstet frøgræs. Den nyindkøbte tærsker afløser en helt identisk Dronningborg-model indkøbt for 1,5 år siden, som står stille på grund af en skæv krumtapaksel.

"Jeg har købt de gamle Dronningborg-mejetærskere, fordi det er et mærke, der har ry for at lave et flot stykke arbejde. Desuden passer en lille maskine fint til min bedrift, og så har de jo masser charme," siger Stig Wester. 

Han oplyser, at fremkørselshastigheden med den gamle mejetærsker er som for en moderne mejetærsker, men skærebordets størrelse begrænser selvfølgelig kapaciteten.

"Høstkapaciteten på én dag er cirka tre hektar, hvis det kører som det skal," fortæller Stig Wester, der begræder, at de gamle tærskere efterhånden forsvinder fra landbruget.

 

Byghalm presses i firkantballer med en Sgorbarti-presser, trækkraft er en Ferguson 3060.

Presser halm med italiensk Sgorbarti

Et par venner hjælper til med at køre korn fra, og det sker med Herborg-kornvogne med en kapacitet på 25-30 tønder pr. vogn., der er efter efterspændt en Zetor 6718.

Halmen presses i firkantballer med en ballepresser af det nu udgåede italienske mærke Sgorbarti. Denne presser blev produceret på licens fra New Holland, fortæller Stig Wester.

Bøgelys markdrift på 16 hektar har i markplanen i år havre, vårbyg, slætgræs og græsmark til afgræsning.

Til bedriften hører også 25 stykker kødkvæg af racerne Pinzauer og Jysk Gråbroget, der aftager al vårbyggen og en del af havren.

Ved siden af landmandslivet har Stig Wester et fuldtidsjob i Slagelse Kommunes entreprenør-afdeling.

Med de indsendte fotos deltager Stig Wester i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle