Klima-vismand: Afgifterne på klimagas kommer, men landmænd behøver ikke at være bange

Et afgiftssystem med et indbygget fradrag vil flytte produktionen derhen, hvor den belaster klimaet mindst.

Klimaafgifterne kommer på et tidspunkt. Det tror jeg, landmændene må indstille sig på. Men hvis jeg var landmand, ville jeg nu ikke være så bekymret. Afgifter kan godt gå hånd i hånd med en stor land-brugsproduktion, hvor landmændene tjener penge.

Sådan lyder det fra den tidligere overvismand og formand for Klimarådet og nuværende professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, der nøje følger den politiske debat for og imod klimaafgifter.

Nogle mener, at dansk landbrug er det mest klimavenlige i verden. Har de ret?

"Vi er ikke verdensmestre, men er med i førerfeltet, hvad angår klimaeffektivitet. Men når landbruget står for en femtedel af udledningen af drivhusgasser herhjemme, fordi vi har en stor animalsk produktion, og politikerne har forpligtet sig til at reducere udslippet med 70 pct. i 2030, så slipper landmændene ikke for at reducere udslippet af drivhusgasser. Landbruget kan ikke komme uden om at gøre noget, hvis vi skal nå vores klimamål".

Er det fornuftigt, at det er klimavenlige danske landmænd, der producerer kød?

"Den danske landbrugsstrategi bygger på, at verdens kødforbrug fortsat vil stige. Problemet er, at det kan klimaet og biodiversiteten ikke holde til globalt. Derfor ser vi, at stadig flere forbrugere går i retning af plantebaseret kost, og der kommer stadig flere køderstatningsprodukter på markedet, så dansk landbrug risikerer at blive disrupted".

Så landmænd slipper ikke uden om afgifter?

"I min optik er en kombination af afgifter og tilskud den bedste vej både for landbruget og for samfundsøkonomien. Afgifter og tilskud giver de enkelte landmænd frihed til selv at vælge, hvor de bedst og billigst kan sænke deres udledninger. Alternativet er et planøkonomisk sammensurium af påbud og forbud, som fastlåser den enkelte landmand i en spændetrøje og ikke sikrer, at reduktionerne sker der, hvor de er billigst for erhvervet og samfundet".

Hvordan skal en afgift rent praktisk skrues sammen?

"Der arbejdes på en metode til at opstille et klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift. Klimaregn-skabet kan i stort omfang bygge på oplysninger om driften, som landmændene allerede i dag skal indberette. Det vil give landmændene information om, hvor stor en drivhusgasreduktion de kan opnå ved forskellige driftsomlægninger, håndtering af gødning og gylle, fodersammensætning, afgrødevalg og dyrkningsmetoder, staldindretning osv. På grundlag af et sådant klimaregnskab kan man lægge en afgift på udledninger ud over en vis bundgrænse og give et tilsvarende tilskud, hvis landmanden bringer udledningen ned under bundgrænsen. Hvis politikerne ønsker det, kan de sætte bundgrænsen på et niveau, som sikrer, at erhvervet som helhed ikke belastes, fordi afgiftsbetalinger modsvares af tilskud".

Har landmændene med husdyr så tabt på forhånd?

"Hvis man indretter det for landbruget som et hele, vil det klart tippe i retning af planteproduktion, som udleder mindst klimagas. Men man kan godt indrette systemet, så animalske producenter får et højere bundfradrag, hvis politikerne ønsker det".

Man kommer vel ikke uden om, at nogen skal betale?

"De, der belaster klimaet mest, vil komme til at betale afgifter. Til gengæld vil de, der er bedst til at sænke udledningerne, få et tilskud. Man kan sige, at de mest klimabelastende landmænd kommer til at betale til de mest klimavenlige kolleger".

Er afgifter på klimagasser foreneligt med en stor animalsk landbrugseksport?

"Man kan næppe helt undgå en vis effekt på den animalske eksport, men bundfradraget og det tilhørende tilskud, hvis man kommer længere ned med udledningen, vil mindske den negative effekt. Og man skal huske, at alternativet til afgifter og tilskud er direkte regulering, som også vil gå ud over eksporten".

Kan en stor dansk produktion af grisekød til Kina være klimavenlig?

"Produktionen kan i hvert fald blive mere klimavenlig, hvis man gennem et afgifts- og tilskudssystem be-lønner de bedrifter, der indretter sig mest klimaeffektivt. Allerede i dag er der er stor forskel inden for den enkelte driftsgren på, hvor klimaeffektive landmænd er".

Anerkender du, at der er en risiko for at landbrugsproduktionen flytter til udlandet, hvis vi indfører store klimakrav?

"Ja, der er risiko for, at en del af produktionen flytter til udlandet, hvis vi indretter vores klimakrav klodset. Det er netop derfor, jeg argumenterer for et afgifts- og tilskudssystem, som kan sikre, at drivhusgas-reduktionerne sker så omkostningseffektivt som muligt. Det vil mindske lækagerisikoen. Politikerne er i øvrigt meget opsatte på at undgå, at produktionen flytter til udlandet".

Hvad vil der ske med prisen på fødevarer herhjemme, når der kommer klimaafgifter. Vil koteletten i køledisken blive dyrere?

"Ja, koteletten bliver nok lidt dyrere, men ligesom landbruget ikke slipper for at skulle sænke sine udledninger, slipper forbrugerne heller ikke for at skulle betale lidt for den grønne omstilling, uanset om man bruger afgifter eller ej. Heldigvis viser en række analyser, at regningen bliver overkommelig".

Faktaboks

Klima-vismanden

  • Peter Birch Sørensen er økonom og professor ved Københavns Universitet. Han er bl.a. kendt for sin rolle som overvismand 2004-2009 og som formand for Klimarådet 2014-18. 
  • Forsker primært i problemstillinger inden for miljø-, ressource- og klimaøkonomi, herunder bl.a. cirkulær økonomi og optimal klimapolitik. 

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle