Martin Merrild, Arla og Danish Crown stødte hovederne sammen til Det Sønderjyske Fællesdyrskue, hvor en tilskuer gerne ville vide, om landene kan regne med en kontant afregning for deres tiltag for at blive mere bæredygtige.
Bæredygtighed og klima.
Det er alt sammen meget godt, men hvad med landmanden, der står i dag og ikke kan få kassekredit? Hvordan skal han finansiere alle de bæredygtighedsmål og klimaforberinger, som man ønsker indført på sin gård?
Det var et af de spørgsmål, som de fremmødte tilskuere havde til LandboSyds debat om klima og bæredygtighed til Det Sønderjyske Fællesdyrskue.
Spørger man formand for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard, fra Skærbæk, så er en del af løsningen, at den mest klimavenlige mælk får den højeste pris.
"De landmænd, der gør noget, der skal have den største afregning - og det er ikke nok med solceller i det regnskab, der skal også kigges på effektivitet og foderblandinger", sagde Jan Toft Nørgaard i debatten.
Anledningen var en debat om dansk landbrugs bæredygtige omstilling, og til stede var også formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild og formand for Friland samt medlem af DC-bestyrelsen, Peter Fallesen Ravn fra Rødekro.
Solceller er ikke nok
Hvis der fortsat skal være landbrug i Danmark om 30 år, så skal det sættes ind på klimafronten. Det var alle tre debatører rørende enige om. Det nytter ikke at stikke hovedet i jorden som en struds.
"Vi kan se, at de englekse og kinesiske kunder spørger, om klima og bæredygtighed er noget vi kan levere på", sagde formand for Friland samt medlem af DC-bestyrelsen, Peter Fallesen Ravn, der også fik anledning til at fortælle om Danish Crowns målsætning om at være klimaneutrale i 2015.
Ligesom hos Arla er bæredygtig noget der optager virksomhederne, og Peter Fallesen Ravn kunne fortælle at Danish Crown fra 2005 - 2016 allerede har reduceret deres klimaaftryk med 18 procent.
Men solceller og biogasanlæg er ikke nok, da klimaafregning for de tiltag ofte går til energiselskaberne, forbrugerne og kapitalfonde i stedet for i landmandens regnskab - også selvom de står på landmandens jord.
"Det skal gøre shåndgribeligt for landmanden, hvad der skal til. For hvem får godskrevet for solcellerne? Det er ikke landmanden", sagde Jan Toft Nørgaard, formanden for Arla Foods.
"De ting vi kigger på i vores produktion er især forderforbrug, det er en af de ting der kan rykke rigtig meget. Vores fokus i Danish Crown er især på de ting, de enkelte landmænd allerede har på gården og kan gøre bedre. Det handler om god driftsledelse, derer flere ting man kan gøre bedre uden de store omkostninger", sagde Peter Fallesen Ravn.
Fremtiden er grøn
Et af de vigtige perspektiver for de fremmødte landmænd var klart, at når der er styr på solceller og blomsterstriber, hvordan får man så sat pris på sin indsats. For ligeså omstillingsparate landmændene er, lige så svært er det at få forbrugerne til at betale for det klimavenlige kød og mælk.
Den bekymring kunne den fødevarepolitiske tænketank Frej, der består af 60 unge, godt forstå. De beder landmændene kigge fremad - for derude ligger betalingen.
"Om det kan betale sig, spørger I. Måske ser det måske ud som et sort hul, hvor man smider penge ned i. Men det er tendensen. Der er mange unge mennekser, der går meget op i madspild og bæredygtighed, så vi skal fokusere på at dokumentere, at vi bliver bedre", sagde Marc Reseke, der er avsarlig for Frejs afdeling i Aarhus.
Og Martin Merrild er enig:
"Landmændene omstillingsparathed er større end forbrugernes. Lige nu, hvis en landmand vil producere økologisk, så får han at vide, at det er en god idé, men at producenterne har nok af det hele. Så det er super relevant at kigge på alle de her indsatser, så vi også får noget ud af det", sagde Martin Merrild.
