Når ekkoet fra festtalerne og demonstrationernes slagord klinger ud, starter den svære, men også mere spændende debat om klimaet
Det er en mild underdrivelse at sige, at de seneste måneders diskussion om økologi og klima giver debat. Formand Martin Merrild forsøgte op til ugens store begivenhed - økologernes flotte kongres med imponerende 1.000 deltagere - at bygge bro. »Når det gælder klimadiskussionen, skal man - uanset, om man er konventionel eller økologisk producent – arbejde benhårdt på at blive mere klimaeffektiv i sin produktion. Hvem der står med den største opgave, er i princippet ligegyldigt«, sagde han.
Formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster lod sig ikke helt formilde, men sluttede dog sit indlæg på kongressen med de pæne, lidt tvetydige ord: »Der er kun én vej frem: At vi samarbejder, tænker os rigtig godt om og er åbne for løsninger. Med respekt for, at det helt grundlæggende er, at mad tager udgangspunkt i jorden og Guds fri himmel«.
Det er ikke nemt
Når diskussionen skaber så stærke følelser, er det forståeligt. Løsningerne er komplicerede og fulde af modsætninger. Det er rigtigt, når konventionelle fremhæver, at økologi kræver mere jord for at dyrke det samme. Men det er også rigtigt, når økologerne svarer, at landbruget jo selv i anden sammenhæng foreslår at tage jord ud af drift.
Den grundlæggende klimaudfordring er, at vi som mennesker belaster klimaet ved overhovedet at være født og forbruge. Den aarhusianske forsker Marie Trydeman Knudsen lancerede det lidt pudsige synspunkt, at »når man køber en fødevare til en højere pris, er der færre penge til (klimabelastende) rejser«. Hvilket jo sådan set er rigtigt nok.
Hvem får gas-gevinsten?
Eller kig et andet sted - på kalveproduktionen. Tirsdag lagde landmand Lars Thinggaard stald til Danish Crowns lancering af en klima-kalv. Med højteknologiske midler vil han vise, hvordan kalven fodres klima-optimalt, og udledningen af methan begrænses.
I samme forbindelse lancerede Danish Crown et krav om, at effekten ved at omdanne gødning til biogas skal tilskrives landbruget i det store klimaregnskab. Det lyder rigtigt, men heller ikke det er enkelt. Faktisk er en god del af forklaringen på den gode økonomi i biogas, at man sælger grønne certifikater til bl.a. den tyske bilfabrik Audi, der dermed kan kalde sine køretøjer grønne. Og man kan altså ikke både sælge effekten og så også selv regne den med.
Jo, det er også nemt
Jo, der er svære udfordringer, og nemmere bliver det bestemt ikke, når løsningerne skal kombineres med andre af FNs verdensmål om f.eks. at bekæmpe fattigdom eller sikre biodiversiteten. Men der er trods alt også rigtig mange nemme løsninger. Meget kan nås ved at være mere effektive, bruge mindre plast, mindre diesel, dyrke smartere - kort sagt med god bondefornuft. Og så er det vel helt i landbrugets ånd med en god, frisk og demokratisk diskussion om de sidste procenter.
Nu kan svinegården sælges
Uanset hvilke løsninger der vælges, kræver det overskud og økonomi - og så er det jo rart at se tilbage på endnu en uge, hvor de danske svinepriser fastholdt den europæiske førerposition. Godt for svineproducenterne, og også for dem, der vil ud. En del svineproducenter har været stavnsbundet til en bedrift, der ikke kan sælges, men heller ikke giver et godt liv. De kan nu ifølge økonomikonsulent Finn Skotte, VKST, få en aftale med banken med »en god aftrædelsesordning«, som han sagde i sidste uges avis.
