Klimaforhandlinger i EU: - Nu kan lande med lavere reduktionsmål ikke vente

Fra Venstres medlem af Europa-Parlamentets Miljøudvalg, Linea Søgaard-Lidell, lyder der tilfredshed med, at der danner sig et flertal bag et forslag, som hun har stillet, der skal sikre mere gennemsigtighed omkring, hvor meget de enkelte lande reducerer klimagasudledningerne fra blandt andet landbruget.

Det skal frem mod 2030 gå hurtigere for alle EU-lande at reducere udledningerne af drivhusgasserne fra den en såkaldt ikke-kvote-belagte sektor, som inkluderer landbruget. 

Samtidig skal det være lettere at følge med i, hvor meget de enkelte EU-lande reducerer. Og er landene her ikke ordentligt på vej mod at nå deres klimamål, så skal de nu redegøre for, hvad de har modtaget af EU-penge til netop grøn omstilling, hvad de penge er blevet brugt på, og hvad de fremover vil bruge dem på.

Det mener et stort flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg, som i sidste måned stemte for et forslag, som Venstres Linea Søgaard-Lidell var afsender på, og som hun selv har store forventninger til. 

Med de danske briller på, så er det af hensyn til den grønne omstilling og dansk konkurrenceevne også målet at sikre, at det ikke kun er Danmark, der går forrest, men også at de øvrige lande kommer i gang.

Forslaget der blev stemt igennem i midten af maj i parlamentets miljøudvalg vedrører byrdefordeling i den ikke-kvote-belagte sektor, som udover landbrug omfatter især også transport og affald. Det er en del af en række delaftaler i EU’ store klimapakke ’Fit for 55’, som lige nu behandles i Europa-Parlamentet. Linea Søgaard-Lidell er den liberale gruppes ordfører på området omkring byrdefordeling.

 

 

I næste uge skal det samlede Europa-Parlament stemme om forslaget, som der ventes flertal for, efter, at der i Miljøudvalget var 61 der stemte for og kun 20 imod.

Nationale reduktionsmål ikke til forhandling

Til utilfredshed for blandt andet L&F, så kom det sidste år frem, at der i forhandlingerne om ny byrdefordelingsaftale i den ikke-kvote-belagte sektor, ikke er flertal blandt EU-landene for at gå ind i forhandlinger om de nationale målsætninger om reduktioner, som EU-Kommissionen har foreslået. Landbrugsorganisationen mener, at den store forskel, som der er, går ud over Danmarks konkurrenceevne.

I det nye forslag omkring byrdefordeling skal Danmark frem mod 2030 reducere sin udledning med 50 procent i forhold til niveauet i 2005. I lande som Bulgarien og Rumænien skal udledningerne sænkes med 10-12 procent. De forskellige målsætninger er sat ud fra landenes BNP, så de rigere lande skal reducere mere.

Bedste vi kan opnå

Fra Linea Søgaard-Lidell lyder det, at når det kommer til spørgsmålet om byrdefordeling, så havde hun også gerne set, at der i forhandlingerne var rum til at forhandle om de nationale målsætninger.  

- Der er noget forkert i, at der er så stor forskel i, hvad der skal leveres. Selvfølgelig skal de rige lande bidrage mere. Men der er jo også noget om omkostningseffektivitet, hvor vi i Danmark allerede har gjort rigtig meget, mens andre lande stadig har nogle lavere frugter, som de kan plukke med værktøj, som vi ved, der virker. Så jeg havde gerne set, at omkostningseffektivitet havde fyldt mere, men det det kunne ikke lade sig gøre, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hun fortæller, at hun i forhandlingerne i stedet har fokuseret på at sikre, at ingen lande kan slippe med ikke at gøre noget. Hun forklarer, at det handler om, at for klimaets skyld er der behov for hurtige reduktioner her og nu, og der er ikke tid til at lade lande vente med at gøre noget.

- Og ja så er der også hensynet til, at de forskellige krav til landene skaber en skæv konkurrencesituation, når for eksempel landbruget ikke er underlagt de samme krav. Det vi har gjort nu, det er, at vi sikrer, at det skal gå hurtigere for alle lande at levere reduktionerne. Nu kan lande med lavere reduktionsmål ikke vente med at gøre noget, siger Linea Søgaard-Lidell.

Landene har interesse i at reducere

Hun forklarer, at der i den delaftale, som parlamentets miljøudvalg stemte igennem i sidste måned, også er sørget for skrappere sanktionsmuligheder for lande, der ikke gør noget. Hun henviser til den del, at landene skal redegøre for, hvordan EU-pengene, der er givet til grøn omstilling er brugt.

-  Med det sørger vi for, at vi ikke ender i en situation, hvor vi giver en masse penge til lande, hvor der så ikke sker noget. Vi har strammet teksten, så meget som vi kunne. Ingen skal kunne slippe udenom. Det her stykke lovgivning, som vi laver her, det er noget, som altså virkelig har mulighed for at splitte Europa op i dem, der skal reducere og dem der ikke skal, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hun mener, at heller gør nogle lande en tjeneste ved at lade dem vente mange år før der reducerer deres udledninger. 

- I Europa og den grønne omstilling taler man meget om et begreb, der hedder ”leave no one behind” (ingen må efterlades, red.), og det handler egentlig mest om at sørge for ikke at sende en alt for stor regning til lande, der ikke har så mange midler. 

- For mig handler det begreb dog også om, at vi skal sørge for, at alle kommer med i den grønne omstilling. Jeg er helt overbevist om, at fremtidens udvikling og vækst også kommer til at ligge inden for den grønne omstilling. Så de lande, som vi giver lov til ikke at være del af den grønne omstilling, de mister jo faktisk muligheder for at få en bid af kagen i fremtidens grønne økonomi, lyder argumentet fra Linea Søgaard-Lidell.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle