Om firs år kan planterne vokse i marken næsten to måneder længere, end de kan nu på grund af klimaforandringer.
Tørke, oversvømmelser, temperaturstigninger og orkaner. Klimaforandringerne får skyld for meget. Der kan dog også være positive ting ved klimaforandringer set med en landmands briller.
Ifølge klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI er en af konsekvenserne af klimaforandringer, at vækstsæsonen bliver to måneder længere i 2100 sammenlignet med 1990.
"Ifølge vores modeller bliver vækstsæsonen cirka to måneder længere i 2100, men der bliver også tre gange flere hedebølger og dobbelt så mange varmebølger", siger han.
Vækstsæsonen er defineret som "antallet af dage fra årets første seks sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over fem grader til årets sidste seks sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over fem grader".
Det kan få betydning for, hvad der skal vokse i markerne, og være en udfordring for forædlerne, der skal udvikle planter, der kan udnytte vækstsæsonens længde. Samtidig skal afgrøderne kunne tåle andre nedbørs- og temperaturforhold, som også vil ændre sig.
10 spørgsmål til klimaforskeren
LandbrugsAvisen har spurgt Rasmus Anker Pedersen, hvordan klimaet har ændret sig og hvordan man forventer, at det vil ændre sig i fremtiden.
Hvor meget betyder klimaforandringerne nu?
"Kigger man på DMI’s historiske målinger er temperaturen i Danmark steget cirka én grad siden 1873, hvilket svarer stort set til ændringen i den globale middeltemperatur i samme periode".
Hvad med nedbøren?
"Vi har på årlig basis fået lidt mere nedbør end før. Der er stadig tørre år, men vi er på vej mod lidt vådere tider, og der er stor årsvariation. Der er kommet lidt mere ekstremnedbør og kraftig regn over de sidste 100 år".
Hvis man ser på fremtiden, hvordan bliver temperaturen så?
"Det afhænger af, hvordan CO2-udledningen arter sig fremover. Hvis vi får bremset udledningen af drivhusgasser, vil temperaturen stige med omkring én grad i snit frem mod 2100. Hvis udledningen fortsat stiger, vil temperaturen stige med fire grader, viser vores modeller".
Stiger den mest om sommeren?
"Nej, det ser ud til, at den stiger lige meget uanset årstid."
Får vi så mindre frostvejr?
"Ja, det forventer vi. I 1990 var der frostvejr på et eller andet tidspunkt af dagen i 90 dage om året. I 2100 regner vi med, at det bliver 29 dage årligt. Det er kun en tredjedel af, hvad det var i 1990".
Hvad så med nedbøren frem mod 2100?
"Med en lav udledning af drivhusgasser forventer vi næsten uændret nedbør, men med den høje udledning syc procent mere nedbør. Men den kraftige regn bliver kraftigere, og der kommer flere kraftige nedbørshændelser. Det er især om sommeren, vi forventer de kraftige nedbørshændelser. Og sommerens totale nedbør ser ud til at være uændret eller potentielt faldende. De to ting til sammen gør, at der potentielt kan forekomme færre regnvejrsdage om sommeren. Potentielt set bliver der flere tørre somre".
Er opvarmningen værre i Danmark end i andre lande?
"Nej, det er der ikke noget, der tyder på. Danmark følger den globale opvarmning".
Hvor er alt det vand, der er fordampet i hedebølgen blevet af?
»Det hænger ikke lige over hovedet på os. Det vand, der er fordampet, er skubbet rundt og faldet ned andre steder. Det ender typisk langs Grønlands kyst eller på Arktis«.
Kan man ikke få det til at regne, så man undgår tørke?
»Jo, der er lavet forsøg med den slags rundt omkring i verden, men det er ofte med kemikalier, man ikke ønsker at sprede. Og så skal man huske, at den regn, man får til at falde, så ikke falder et andet sted, der måske også har brug for regn«.
DMI’s data viser, at sommeren har været helt ekstraordinært tør. Har det noget med klimaforandringer at gøre?
"Nej, det, at vi har så stationær en situation, kræver en stor mængde tilfældigheder. Det vil indtræde en gang imellem. Vi skal ikke forvente, at det bliver hverdag med blokerende højtryk. Men når de indtræffer, og klimaet er varmere end før, vil det også være varmere end før der var global opvarmning".
