Stoffet X viser stærke resultater til at reducere køers klima-problemer. Men forskerne skal løse flere udfordringer, før landmænd kan få foderet ud i staldene.
Køerne holder stort set op med at prutte og bøvse klimagassen metan, når de fodres med det hemmelige stof X.
Men vejen til et produkt, som landmænd kan fodre med, har dog endnu lange udsigter. Det viser endnu en runde forsøg på Aarhus Universitet.
Dermed har forskerne med professor Mette Olaf Nielsen i spidsen taget endnu et vigtigt skridt frem mod et produkt, der kan hjælpe med at reducere klimapåvirkningen fra mælkeproduktionen.
"Vi har med det nyeste forsøg vist, at vi stoffet X helt sikkert kan reducere metanudledning hos malkekøer, men vi kan ikke blokere metandannelsen til ingenting, uden det også går alvorligt ud over foderoptagelse og mælkeydelse. Så der skal findes et passende niveau", forklarer hun.
Mette Olaf Nielsen tør ikke spå om, hvornår landmænd kan begynde at fodre med det potente stof. Det vil dog uden tvivl vare nogle år.
Det første forsøg fik stor opmærksomhed, da det sidste år blev publiceret. Her byggede resultaterne på to køer, der fik stoffet i én dag.
Stoffet X er siden talrige gange blevet nævnt som en af de nødvendige og mulige løsninger i stort set alle rapporter om klimatiltag for landbruget.
Brint er en udfordring
I det nye forsøg fik 4 køer stoffet i en periode over samlet 14 dage, i fire forskellige doser. Alt sammen indlagt direkte i vommen på forsøgsdyrene.
"Vi ville være sikre på, at vi nøjagtigt vidste, hvor meget de havde fået", forklarer Mette Olaf Nielsen.
Den mest dramatiske opbremsning af metan-udledningen fra stoffet, havde dog også afledte effekter på køerne.
"Ved de højeste doser går det ud over især køernes foderoptag og også mælkeproduktionen, men ikke så meget som foderoptagelsen", siger hun.
"Det brint, der normalt vil blive omdannet til metan, kommer i overskud i vommen. Det er formentlig en af grundene til , at vi ser reduktion i foderoptagelsen hos dyrene. Det kan skyldes, at brinttrykket i vommen stiger".
"Det er også for tidligt at sige, om der er sundhedsmæssige issues, der kan komme i spil. Og vi skal være sikre på, hvad der sker med stoffet inde i koen og om det eventuelt kan genfindes i mælken senere", konstaterer Mette Olaf Nielsen, der nu er ved at gøre klar til flere forsøg med det unavngivne stof.
Mio. fra Innovationsfond
I foråret skød Innovationsfonden 16,1 mio. kr. i et nyt projekt, som blandt andet skal finansiere, at forskerne kan gennemføre flere og mere detaljerede forsøg.
Her skal Mette Olaf Nielsen og holdet bag tildele stoffet X i foderet, så dyrene får det tildelt på naturlig måde i foderet så det optages kontinuerligt over dagen.
"Vi skal se, om vi kan genfinde stoffet i mælken. Og vi skal også se, hvad effekten er, når det bliver brugt i længere tid", forklarer hun.
Et andet parameter er, at den overskydende brint skal håndteres. Det forsøges gjort ved hjælp af en række probiotika.
Ud over Aarhus og Københavns Universiteter, deltager Vilofoss A/S, DLG, Lactobio, SEGES, Arla Foods og Danish Crown som partnere i forskningen.
Faktaboks
X - Det hemmelige stof
- Metan er en drivhusgas, der er 25 gange stærkere end CO2. Drøvtyggere frigiver meget metan til atmosfæren, dels fra vom, når de gærer plantemateriale, dels fra gyllen.
- Stoffet, som forskerne tester, kan reducere metan-udledningen. Hvilket stof, der er tale om, holder forskerne hemmeligt.
- Det er dog et stof, der allerede er godkendt i fødevareindustrien af myndighederne, men endnu ikke til brug i foder til dyr.
