Klimaråds-hastværk

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø 

Det skal gå hurtigt, det haster.

Det var Klimarådets anbefaling i dets årlige statusrapport, der blev fremlagt tirsdag. Det er ikke anskueliggjort, at Danmark kan nå klimamålene, lød det. Der skal en større indsats til, understregede rådets medlemmer gang på gang.

Hvorfor og hvad betyder det egentlig? Vi står blot for omkring én promille af den samlede globale udledning herhjemme, lød et modspørgsmål.

Danmark skal være et foregangsland, svarede Klimarådets formand. Derved mangedobles vores indsats.

Men hvilket foregangsland? En klimaafgift på landbruget er et af Klimarådets vigtigste ønsker. Allerede introduktionen af en sådan afgift vil virke, mente rådets formandskab. Ja, når man neddrosler produktion, vil udledningen blive mindre. Og selv Klimarådet indrømmer, at en afgift på landbruget vil sætte mindst 45 procent af bedrifterne under pres. Nu mener de – rigtigt set – at alene truslen fremskynder processen.

Decimere krtisk infrastruktur

Vil det hjælpe at gøre verdens mest energieffektive landbrug mindre? Skal folk i verden ikke have de fødevarer, de efterspørger fremover?

Forbruget af både kød- og mælkeprodukter stiger globalt, selvom Klimarådet lukker øjnene for det. Danske malkekøer er blandt de højest ydende i verden. Det er ikke klimamæssigt bæredygtigt at udskifte en dansk ko, der yder 10 tons mælk pr. år, med fem køer i Asien, der hver yder 2 tons. Hvis man ser på verden som en helhed.

Hvis man ikke lever i en osteklokke sammen med Klimarådet, er den danske klimaeffektive produktion en væsentlig indvending mod at neddrosle netop det danske landbrug.

Mon der er andre lande, der vil decimere dele af deres kritiske infrastruktur, som madproduktion er, for at følge Danmarks vej ned? Skal vi virkelig være foregangsland for nedlæggelse og udfasning? Hvem mon følger den galej...

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle