Klippekort til dyretransport fik grønt lys af Folketinget

Enigt Folketing bakker op om skærpede krav til dyretransport.

Justitsminister Lene Espersen har på forhånd samtlige partier i Folketinget bag sig, når hun inden længe fremsætter lovforslag om en klippekortordning for dyretransportører.

Ordningen skal føre til, at vognmænd og chauffører skal kunne frakendes retten til at transportere dyr, hvis de gentagne gange overtræder reglerne. Det fremgik ved en forespørgselsdebat om dyretransporter i Folketinget tirsdag.

Her blev Ministeren af samtlige partier - regeringspartierne Venstre og Konservative inklusive - pålagt at fremsætte lovforslag om en klippekortordning inden udgangen af marts.

Under debatten mente den socialdemokratiske ordfører, Mette Gjerskov, dog, at regeringen måtte være "født i trillebørens tegn," idet oppositionen i årevis har måttet skubbe på og lægge kræfter i for at nå frem til målet - den skitserede klippekortordning.

Den ordning, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har skitseret, og som er i høring, lægger op til, at tre klip inden for tre år skal udløse en betinget frakendelse, og at yderligere tre klip i de kommende tre år skal medføre ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr.

De forhold, der kan udløse klip efter forslaget, er:

- Overtrædelse af arealkravene med mere end 10 procent,

- overtrædelse af kravene til indvendig højde af køretøjet,

- overtrædelse af kravene til ventilation,

- reglerne om dyrenes transportegnethed,

- reglerne om fodring og vanding

- samt overtrædelser af reglerne om tilstrækkelig strøelse.

hac

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle