Sponsoreret af Danish Agro Machinery
Klokkerholm Maskinstation: ”Her holder vi maskinerne i gang for 3 kr. pr. hektar”
Når den første landmand ringer til Klokkerholm Maskinstation for at få taget første slæt græs, ved de at det går løs om et øjeblik. Så skal grejet bare kunne køre uden problemer og derfor er vedligehold noget man holder øje med på maskinstationen.

”Vi har kun en skårlægger. Så er det vigtigt, at den altid fungerer,” siger Martin Jespersgaard, ejer af Klokkerholm Maskinstation.

Med hjemsted i nordjyske Aabybro bor han i et område, hvor der er mange økologiske mælkeproducenter. De har en stor andel af græs i deres foder – og særligt det værdifulde første slæt græs er vigtigt for dem.

”Hvis økologerne har 150 køer, skal de have slået 80 – 90 hektar græs i hvert slæt. Så det bliver til rigtig mange hektar, der skal slås i løbet af en sæson,” fortsætter Martin Jespersgaard.

”Vi kan slå mellem 80 og 100 hektar om dagen med vores CLAAS DISCO 9100 C AUTOSWATHER. Det svarer nogenlunde til det, vi også kan snitte. DISCOen er den eneste skårlægger vi har. Derfor er det afgørende, at den aldrig går i stykker,” understreger Martin Jespersgaard, der i højsæsonen kører 14 – 15 timer om dagen med skårlæggeren.

”Det værste, der kan ske, er at køre i stykker. For når vi har travlt, har alle andre det også, og så er det svært at få hjælp. Derfor går vi meget op i, at det vi har, er kvalitet. Og det er en CLAAS skårlægger,” konstaterer Martin Jespersgaard.

For Martin Jespersgaard er driftssikkerhed afgørende og med Klokkerholms CLAAS skårlæggeren ser han frem til den travle sæson.


Tidligere havde han en skårlægger af et andet mærke – også en butterfly – og der var erfaringerne langt fra så positive.

”Vi måtte flere gange skifte en knivbjælke midt i sæsonen. Det har vi ikke gjort på CLAAS’en endnu selvom den har kørt fem sæsonener. Vi har kørt 10.000 - 12.000 med samlet vedligehold på ca. 30.000 kr. Det giver lave vedligeholdelsesomkostninger på kun 3 kr. per hektar, og en driftssikkerhed som vi lægger meget vægt på. Nu er der nærmest gået en sport i at se hvor længe den kan køre. Den skal køre så længe den kan. Der er ingen revner eller andre begyndende skader. Vi tapper olien af knivbjælken hver vinter og kan se, at den ikke er slidt eller at der er spåner i olien.”

Martin Jespersgaard er glad for, at skårlæggeren og traktorerne taler godt sammen via ISOBUS forbindelsen.

”Vi kobler bare ISOBUS i, og så kan vi se CLAAS systemet på traktorens skærm. Det er skønt, at vi ikke skal arbejde med flere skærme og vi har GPS’en koblet til. Alle funktioner som for eksempel at løfte bånd og knivbjælker kan lægges over i traktorens kørehåndtag. Vi har det hele i et kørehåndtag – det er faktisk rigtigt lækkert,” smiler han.

Emneord CLAAS, skårlægger, græs, græsmaskiner, sponsoreret, Danish Agro Machinery

Sponsoreret af Danish Agro Machinery

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.