"Koen er ikke en klimaskurk, men en del af løsningen"

Kvægets rolle i klimaet skal ses i større, holistisk sammenhæng" sagde Esben Møller Xu.

"Koen er ikke en kvælstof-maskine, den er en del af løsningen", lød det fra Esben Møller Xu, Sydvestjysk Landboforening.

Han beklagede i sit indlæg i debatten på delegeretmødet, at køerne har fået tildelt en skurkerolle, hvor udledningen af metan så at sige er 'kniven på koens strube'.

"Forskere og mennesker vil gerne skille tingene, for at få overskud og resultater. Men man skal se holistisk på tingene for at løse dem i stedet for at lade som om, man løser dem", sagde Esben Møller Xu.

Binder kulstof

Esben Møller Xu understregede, at koen er en vigtig spiller i forhold til et godt sædskifte med flerårige afgrøder, som er vigtige i forhold til binde kulstof i jorden.

Resultater fra kvadratnettet over 30 år periode, viser, at græsmarker og kvæggylle binder ca. 1 ton kulstof i jorden pr ha, sagde han.

"Sideeffekten er mindre udvaskning af kvælstof og bedre jord at dyrke i efterfølgende.Tingene skal ses i en større sammenhæng, hvis vi mennesker skal tage de rigtige beslutninger. Koen er ikke en kvæstofmaskine, den er en del af løsningen", sagde Esben Møller Xu.

Han fik opbakning fra begge viceformænd, Thor Gunnar Kofoed og Lone Andersen.

Emneord

Delegeretmøde 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle