Kolding Kommune går i gang med pilotprojekt, hvor de udpeger beskyttede diger i Taps og Aller.
Sidste år kom to ministre med en opfordring til landets borgmestre om at få kortlagt og genudpeget de gamle sten- og jorddiger i landområderne, som fortsat skal beskyttes.
Nu går Kolding Kommune i gang med et pilotprojekt i Taps og Aller sogne.
I løbet af 2017 skal samtlige diger i de to sogne omhyggeligt vurderes. De bevaringsværdige diger bliver genudpeget, så de fortsat kan bevares for kommende generationer, mens landmænd og andre lodsejere får tilladelse til frit at disponere over diger af ringe værdi.
”Min håb er, at vi med genudpegningen af de bevaringsværdige diger skaber klare linjer for lodsejerne, så de helt præcist ved, hvilke diger der er beskyttede, og hvilke de selv kan bestemme over. Det vil fortsat være sådan, at lodsejeren kan søge kommunen om dispensation til f.eks. at lave en gennemkørsel i et beskyttet dige for at lette det daglige arbejde,” forklarer skov- og landskabsingeniør Søren Mikael Møller, Kolding Kommune.
Styrke retssikkerheden
Digerne i landzone er beskyttet efter Museumsloven. De beskyttede diger blev kortlagt på landsplan i 1992, men da der er tale om en vejledende kortlægning behæftet med en del fejl og mangler, opstår der jævnligt tvivl og usikkerhed om reglerne. Derfor opfordrede daværende kulturminister Bertel Haarder (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2016 kommunerne til at få skabt klare linjer. Dels for at sikre beskyttelsen af de bevaringsværdige diger, dels for at styrke lodsejernes retssikkerhed.
”Nu starter vi med at undersøge og foretage en konkret genudpegning af bevaringsværdige diger i Taps og Aller for at få nogle erfaringer. Herefter må politikerne vurdere, om vi skal lave den tilsvarende øvelse i resten af kommunen,” fortæller Søren Mikael Møller.
I Taps og Aller sogne er der registreret knap 130 diger, mens der er cirka 2.500 diger i hele kommunen.
Undersøgelsen
Undersøgelsen af digerne i Taps og Aller sogne foretages af museumsinspektør Tenna Kristensen fra Museum Sønderjylland. Rent praktisk sker det ved studier af eksisterende kortmateriale, luftfotos, mv. og ved besigtigelse af en del af digerne.
De enkelte lodsejere vil blive informeret og hørt, når undersøgelsen er gennemført, siger Søren Mikael Møller.
Det videre forløb
Undersøgelsen af digerne ventes at tage to-tre måneder. Forslaget til, hvilke diger der skal beskyttes, sender Kolding Kommune herefter i høring hos de berørte lodsejere, der får mulighed for at komme med indsigelser. Høringsperioden varer otte uger. Når byrådet har vedtaget det endelige forslag, får Slots- og Kulturstyrelsen 12 uger til at komme med indsigelser.
Opdateret 7. marts kl. 13.10: Tidligere stod der, at Kolding Kommune havde været kontakt med Seges om kriterierne for udpegningen af diger. Seges oplyser dog, at der har været en første kontakt, men at kommunen ikke vendte tilbage på Seges efterfølgende svar.
Seges roser dog projektet, eftersom den manglende udpegning har medført mange sager om ulovlig fjernelse af diger, hvor lodsejerne faktisk ikke vidste, at der var tale om beskyttede diger.
