Hvordan beskytter vi vores husdyr mod ulve? Det spørgsmål forsøger otte landmænd og fagfolk at komme nærmere på en ekskursion ud i den midtjyske Ulvezone.
En lille, grøn bakke omringet af buskadser, træer og vilde blomster står smukt i solskinnet. Man kan se, at luften er fugtig og varm, og vinden får de grønne omgivelser til at vugge i taktfuldt.
Men på et splitsekund, glider en skikkelse ind i billedet. Grå og sort pels kommer til syne mellem et hul i buskadset. Kort efter er hele kroppen blottet for grene og blade.
Der står den.
En grå ulv med mørke øjne og spidse ører og den ser lige frem.
Ulven har opdaget, at der er nogen i krattet 150 meter foran den. Den studerer nysgerrigt scenariet på afstand og holder et blikket rettet mod det samme punkt. Den bevæger sig kun ganske lidt. Bakker en smule ind mellem træerne, stadig med øjnene fikseret på dens iagttager, men den vender hurtigt tilbage i frit udsyn.
’Legen’ fortsætter i hele syv minutter, inden det firbenede rovdyr let og elegant springer videre ind i skoven og opgiver sin overvågning af den mystiske figur i græsset.
Ulvens iagttager er medstifteren af Ulvetracking Danmark, Kim Møller, og han har foreviget hele seancen på video. Han er en af de personer i landet, der har været i mest kontakt med ulvene i Danmark.
”Det er den vildeste oplevelse jeg har haft med en ulv. Man kan tydeligt se, at den har øje på mig. Den ved ikke, at det er et menneske, der ligger og kigger på den, men den ved, at der er noget. Den bliver ikke bange, den bliver nysgerrig”, fortæller medstifter af Ulvetracking Danmark, Kim Møller.
"Det viser noget om, hvor tæt vi kommer på ulvene herhjemme. Jeg bor selv i området, hvor ulvene er, og jeg kan se, hvor helt vildt meget det har betydet for lokalsamfundet. Alle har en holdning til det dyr", lyder det fra ulvetrackeren.
På godt og ondt har han talt med de folk i landet, der ønsker ulvens rolle i dansk natur sikret, og de der ønsker den udryddet eller de, der har et synspunkt i mellem.
”Vi er trætte af den tone, debatten fører med sig. Især på internettet blander folk sig i alt, og de skriver de grimmeste ting. Der er ingen tvivl om, at vil man beskæftige sig med ulv, så skal man desværre indstille sig på at blive mødt med had og trusler”, fortæller Kim Møller.
Nu er Ulvetracking Danmark begyndt at arrangere ture ’i ulvens fodspor’ for fagfolk og folk, der er nysgerrige på ulvens færden i Danmark.
Med turene håber de, at kunne oplyse folk bedre om ulvens adfærd, og bidrage til en mere saglig debat om dyrets tilbagekomst til landet.
I ulvens fodspor
Kandidat til Europaparlamentsvalget, Erik Poulsen, har grebet muligheden og inviteret otte personer med relationer til ulve på en af disse ture.
Det er dyreholdere i området, og folk fra foreninger med relation til landbruget, der får mulighed for at diskutere udfordringerne i et ganske andet forum end normalt.
”Folk er ekstremt aktive, når der skal diskuteres ulve, og det er i og for sig fint, at der er så stort engagement. Men vi rykker ikke noget ved at kommunikationen foregår bag computerskærmen eller til et sjældent borgermøde", lyder det fra politikeren, der også driver Facebook siden "Her er ulven i Danmark".
”Meningen er, at alle får muligheden for at blive hørt i en lille forsamling, hvor der er tid og plads til rigtig dialog. Samtidig kommer vi ud og ser nogle af de områder, hvor ulvene er aktive og hvilke foranstaltninger, der bliver brugt til at holde dem væk fra dyrene", forklarer han.
En vindblæst lørdag eftermiddag mødes de otte inviterede ved Ulvetracking Danmarks hovedkvarter i Ulfborg.
Alle bliver ledt ind i et hyggeligt, hvidmalet rum, pyntet af gevirer, gipsaftryk af ulvespor og knogler fra dyr, som ulvene har nedlagt.
Første indslag er oplægget fra Ulvetracking Danmark, hvor Kim Møller viser næroptagelser af ulve i Danmark og fortæller om Ulvetracking Danmarks Arbejde.
Deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål undervejs fra alt om ulvens anatomi til de historier og rygter, der går om ulvene i lokalmiljøet omkring Stråsø.
Ulveafværgende hegn
Herefter går turen til midt i Stråsø Plantage. Her står en af de folde, som er blevet udstyret med ekstra foranstaltninger mod ulve.
Folden er placeret klods op ad de skovområder, hvor ulvene er blevet spottet flere gange. I indhegningen plejes naturen af får fra Storålam, der har mistet et stort antal dyr til ulvene de sidste år.
”Man må ikke kalde det ulvesikret hegn længere. Nu hedder det ulveafværgende hegn”, fortæller Erik Poulsen, imens gruppen går hen mod indhegningen.
”Aalborg Universitet har gennemført et forsøg, der viser at ulve let kan hoppe over et hegn på 140 centimeter”, forklarer han og påpeger den fremviste indhegnings højde på kun 110 centimeter.
Det er kun husdyrholdere i den midtjyske ulvezone, der kan få tilskud til at opføre det ulveafværgende hegn.
"Jeg har 250 hektar afgræsningsareal, der så skulle hegnes ind. Det giver ingen mening i forhold til økonomi eller arbejde. Slet ikke når, hegnet ikke er en garanti mod ulvene", lyder det fra økologisk mælkeproducent Karl Nielsen, da hegnet bliver tilset.
En speciel anordning kendt som en ’hegnsvagt’ er monteret på siden af en trælåge.
Hegnsvagten holder styr på, hvor mange volt der sendes igennem hegnet. Det er vigtigt, at der sendes et tilpas højt antal volt gennem hegnet for at afværge mod ulve.
Som ejer får man en alarm, så snart der sker en ændring i hegnets strømledning.
"Vi har indtil videre ikke haft nogen angreb i de ulveafværgede indhegninger. Det kommer sig nok også af, at vi er begyndt at bruge små heste i Stråsø plantage, og at ulven generelt ikke er særlig aktiv over sommeren. Det er først her i efterår og vinter, at vi ser den rigtige effekt", lyder det ejer af Storå Lam, Jørgen Blazejewics.
Stressmålere
Efter gennemsynet af det ulvafværgende hegn begiver forsamlingen sig videre gennem den jyske ulvezone.
Ved et stort åbent område med udsyn til flere marker, gårde og skovområder bliver der gjort hold, for at høre om en kvægavlers kvaler med husdyr og ulve.
Caspar Rostbøll er kødkvægavler, og selvom ulven kun kan nedlægge kalvene, så har dens tilstedeværd stor konsekvens for det resterende kvæg.
Det samme gælder for de mange får, der græsser og naturplejer i området.
Dyrene bliver stressede og bange, når der har været ulv i indhegningen, men det er svært at beskrive og bevise, præcis hvilken effekt det har på dyrene, fordi angrebene aldrig sker, mens der er mennesker til stede.
Her byder en af turens deltagere ind med en idé til, hvordan man kan påvise ulvens effekt på dyrenes adfærd.
”Hvis man kan påsætte en aktivitetsmåler, vi normalt bruger til kvæg, på fårene, kan man dokumentere hvilken effekt, ulven har på dyrene. Man kan se, hvordan de bevæger sig, og hvordan deres aktivitetsniveau er med puls og det hele”, fortæller økologisk mælkeproducent Karl Nielsen.
Systemet er udformet som et halsbånd og bruges normalt til brunstobservation, men indsamler også en række andre data.
Aktivitetsmålerne hedder Heatime og Sensetime, og de produceres af Viking.
Efter turen har Karl Nielsen undersøgt sagen videre, og idéen med 'stress-målerne' er bestemt ikke en umulighed lyder det.
"Det vil godt kunne lade sig gøre, at bruge apparatet på får. Udfordringen bliver bare at få nogen til at betale for det. det er værd at undersøge om man kan få noget støtte til at lave sådan et projekt", fortæller Karl Nielsen.
”Man bliver nødt til at tænke kreativt”
Turens sidste faglige omdrejningspunkt er en levende foranstaltning mod rovdyret.
På besøg hos Lystbækgaard giver fåreavler Berit Kiilerich deltagerne muligheden for at se to eksemplarer af den italienske hunderace Maremma.
En stor, hvid vogterhund der i mange år er blevet brugt til at vogte dyr i Europa.
Berit Kiilerichs hunde er kun fem måneder, og det er endnu ikke til at vide med sikkerhed, om de kan holde ulven stangen året rundt og forhindre flere angreb på Berit Kiilerichs får.
”Vi må vente og se. De er jo stadig hvalpe, så der går noget tid, inden de bliver taget i brug. Det må man tage med, når man investerer i sådan en hund”, fortæller den midtjyske fåreavler.
Det er svært at opgøre, hvor meget vogterhundene kommer til at betyde for økonomien, men hvis de helt kan afværge ulveangrebene skal det nok kunne betale sig, slår hundenes ejer fast, mens hun bevæger sig hen mod den mark, hvor de to Maremmaer bor lige nu.
”De koster omkring 11.000 kroner pr. hvalp, og så spiser de en del. Det bliver alligevel til en del oveni de timer man lægger i opdragelsen af dem. De kan kun beskytte et begrænset antal dyr ad gangen, så det kan heller ikke lade sig gøre at have fuld beskyttelse med vogterhunde, hvis man har rigtig mange får", medgiver hun.
Når Maremma hunden er stor nok, vil den gå sammen med fårene i folden. På den måde bliver vogterhunden en del af fåreflokken, og den vil naturligt beskytte sin flok mod fremmede farer, som en indtrængende ulv.
På den grønne mark ved Lystbækgaard bliver der spurgt ind til hundene og deres egenskaber i stor stil.
”Angriber de ulven direkte, hvis den kommert tæt på”? kommer det fra en i forsamlingen.
”Ja det kan de godt. Det er skarpe hunde, og de har størrelsen til at klare kampen. Men jeg tror ikke at ulven vil komme ind i indhegningen til dem, fordi hundene markerer og advarer”, forklarer Berit Kiilerich.
En vogterhund vil gøre alt for at forsvare sin flok, og den skelner ikke altid mellem fremmede mennesker og fremmede dyr.
Derfor diskuteres det ofte, hvor sikkert det er at holde vogterhunde, i det tilfælde at de løber ud af folden.
Berit Kiilerich er ikke nervøs for hundenes adfærd, og hun gør meget ud af at opdrage dem til både at være selskabelige og samtidig kende deres plads.
”De har respekt for strøm, så det må man bruge i hegnet. Man skal ikke stå og snakke med dem ind over hegn eller låge, så de tror at de skal stå og hygge sig ved hegnet. Det er en selskabelig og dejlig hund, men den skal stadig behandles som en vogterhund med en opgave”, forklarer hun.
Vogterhunde vil derfor generelt ikke kunne bruges på naturområder, hvor der er fri adgang for mennesker.
"Der vil altid være udfordringer ved de tiltag, man benytter mod ulven. Det gør ikke, at vi skal afholde os fra dem, og vi skal jo heller ikke lægge al vores tillid i en type foranstaltning. Vi bliver nødt til at tænke på kreative løsninger og bruge dem i samspil med hinanden, hvis vi vil beskytte vores dyr", lyder opfordringen fra fåreavleren på Lystbækgaard.
Snak over vildt
Efter det sidste faglige indslag gik turen atter gennem skoven og tilbage til Ulvetracking Danmarks hovedkvarter.
Over hjemmelavet vildtragout var der mulighed for at veje alle dagens indtryk og tale roligt i et lille forum, om hvad man fandt positivt eller negativt. Muligt eller umuligt. Eller bare hvad man generelt synes om ulven i dansk natur og landbrug.
"Det var ret fascinerende, hvor positive folk var over, at man kunne sidde og tale med hinanden om det i et rum, hvor der ikke blev råbt og snakket i munden på hinanden. Det gav en helt anden oplevelse, at man havde været på den tur sammen otte mennesker. Man ser noget af virkeligheden, og det gør det nok lettere at sætte ord på bagefter", fortæller turens arrangør, Erik Poulsen, om responsen fra deltagerne.
"Jeg håber, at det bidrager til en bedre debat, og allerbedst ville det være, hvis det på den ene eller anden måde, fører noget konkret med sig i forhold til det arbejde deltagerne gør sig med ulve", lyder det fra europaparlamentskandidaten.
