Kombiner virkemidlerne, og find den optimale løsning

Det gælder om at vælge den mest optimale løsning, hvis målet for reduktion i kvælstofudledningen skal nås med den mindst mulige indsats. I et østjysk ID15-opland kan målet nås ved at kombinere vådområder og minivådområder.

Af Charlotte Kjærgaard, chefforsker miljø, Seges

Mulighederne for at anvende vådområder og minivådområder som virkemiddel er styret af landskab og geologi. Vådområder etableres på lavbund og fjerner kvælstof fra såvel grundvand som drænvand.

Minivådområder er målrettet drænede arealer. Anvendelsen af minivådområder kan således være begrænset i de oplande, der er domineret af sandjorde, hvor en større del af kvælstoftransporten foregår via grundvand.

Mellem de enkelte kystvandoplande og ID15-oplande kan der være store forskelle i potentialet for virkemidler.

I kystvandoplandet til Ringkøbing Fjord udgør lavbund i ådale 16 % af arealet, mens 74 % af landbrugsarealet er sandjorde med begrænset potentiale for minivådområder.

Omvendt forholder det sig i de østdanske oplande fx Karrebæk Fjord på Sjælland eller Vejle Fjord i Østjylland, hvor lavbund i ådale udgør 5-7 %, mens arealet med drænet lerjord, der er egnet til minivådområder, udgør 55-63 %.

Når potentialet for de kollektive virkemidler skal vurderes i det enkelte ID15-opland, er tre forhold centrale:

- Hvor stort er lavbundsarealet, der kan anvendes til vådområder?

- Hvor stor en andel af det dyrkede højbundsareal afvander til lavbund?

- Hvor stor en andel er drænet og egnet til minivådområder? For eksempel:

1. I et ID15-opland er der lavbund i ådal på 16 % af arealet, men det er kun 4 % af landbrugsarealet der afvander til dette lavbundsareal. Et vådområde har således kun meget begrænset effekt på oplandets kvælstofudledning.

2. I nabo-ID15-oplandet er det derimod 33 % af landbrugsarealet, der afvander til 11 % lavbund i ådal. Her vil et vådområde i ådalen således få en stor effekt på kvælstofudledningen.

3. I et tredje ID15-opland er potentialet for vådområder mindre end 1 % af arealet, mens der til gengæld kan anvendes minivådområder på 73 % af arealet.

Målet kan nås med kollektive virkemidler

Kvælstoffiltre som vådområder og minivådområder kan bidrage til at nå kvælstofindsatsen.

Det kan illustreres med udgangspunkt i et typisk østjysk ID15-opland på 1500 ha (se figuren). Landbrugsarealet på 1427 ha er fordelt på 7 ejendomme og 21 marker, og 75 ha er lavbund i ådal.

Derudover er der 65 ha skov og 8 ha spredt bebyggelse. Jorden i oplandet er lerjord, og 84% af landbrugsarealet er drænet. ID15-oplandet afvander til en fjord.

I det intensivt drænede ID15-opland stammer 90 % af det kvælstof, der ender i fjorden, fra dræn. I gennemsnit tabes 25 kg N/ha via dræn.

Dette svarer til et årligt tab på godt 30 ton N. I forbindelse med den målrettede kvælstofindsats skal den nuværende kvælstoftransport reduceres med 30 % til 21 ton N, svarende til en reduktion på 9 ton N per år.

Spørgsmålet er, om de 9 ton N kan findes ved at etablere kvælstoffiltre i form af vådområder og minivådområder.

Vådområder

I oplandets vestlige del afvander 432 ha (mark 1-9) via det drænede lavbundsareal direkte til vandløbet. Fra de ni marker udledes samlet 10,8 ton N per år via dræn. Ved reetablering af vådområdet i ådalen, kan der opnås en kvælstofreduktion på minimum 50 % svarende til 5,4 ton N per år.

I den østlige del af ID15-oplandet er der et mindre lavbundsareal på 15 ha, hvor tre marker på samlet 60 ha (Mark 10-12) afvander via dræn.

De tre marker bidrager til en kvælstofudledning via dræn på ca. 1,5 ton N per år. Ved at afbryde de tre hoveddræn i skrænten mellem højbund og lavbund opnås en kvælstofreduktion på minimum 50 %.

Kvælstofudledningen fra de tre marker vil således blive reduceret med minimum 0,75 ton N per år.

Samlet set vil en reetablering af vådområderne i dette ID15-opland bidrage til at reducere kvælstofudledningen med minimum 6,2 ton N, svarende til en reduktion på 20,5 %.

Minivådområder

Den øvrige del af oplandet på 710 ha fordelt på ni marker (mark 13-21) er drænet højbundsjord, der afvander direkte til vandløbet.

Samlet set en årlig kvælstofudledning via dræn på 17,8 ton N. Åbne minivådområder, der etableres på 1%, af arealet, reducerer kvælstoftabet med 25%.

Etableres 4,5 ha åbne minivådområder reduceres kvælstoftabet med 2,8 ton N per år. Vådområdeindsatsen (6,2 ton N) kombineret med 4,5 ha åbne minivådområder (2,8 ton N) vil således sikre, at målet på 9 ton N per år kan nås.

Anvendes i stedet matrice-minivådområder reduceres kvælstoftabet med 50 % på 0,2-0,25 % af arealet. Matrice-minivådområderne udmærker sig netop ved at optage meget lidt plads og have høj effekt.

Der skal således kun ca. 0,5 ha matrice-minivådområder til at reducere kvælstoftabet med 2,8 ton N per år.

En kombination af vådområdeindsatsen med 0,5 ha matrice-minivådområde vil således også sikre målsætningen på 9 ton N per år.

Den maksimale effekt for hele ID15-oplandet nås, hvis vådområder kombineres med minivådområder på hele det drænede højbundsaral.

Det vil svare til, at der skal laves enten 7,1 ha åbne minivådområder eller ca. 1,6 ha matrice-minivådområder.

De åbne minivådområder vil i dette opland maksimalt kunne bidrage til en reduktion i kvælstoftransporten på 4,5 ton N, mens matrice-minivådområder vil bidrage til en reduktion på 8,9 ton N per år.

Ni matrice-minivådområder med størrelser på 0,1-0,3 ha vil således kunne sikre målopfyldelsen 9 ton N i dette ID15-opland.

Hvilket virkemiddel skal vælges?

Som lodsejer kan det være en god ide at forhøre sig om potentialet for den samlede indsats i det konkrete ID15-opland. En optimering af virkemiddelsindsatsen vil ofte være en kombination af vådområder på lavbund og minivådområder på højbund. I det østjyske ID15-opland vil det maksimale potentiale med enten

• 60 ha vådområder (6,2 ton N) og 7,1 ha åbne-minivådområder (4,5 ton N)

• 60 ha vådområder (6,2 ton N) og 1,6 ha matrice-minivådområder (8,9 ton N)

bidrage til en reduktion i kvælstofudledningen fra oplandet på 12-16 ton N per år, svarende til en reduktion i kvælstofudledningen på 40-53 %.

De lokale forhold, økonomi, vedligehold såvel som øvrige effekter kan være afgørende for prioritering af virkemiddel.

Reetablering af vådområder på lavbundsarealer kan i mange tilfælde være et meget omkostningseffektivt virkemiddel til at reducere kvælstof.

Omvendt kan vådområder på tidligere landbrugsjord under nogle forhold bidrage til udvaskning af fosfor. Minivådområderne etableres på de drænede højbundsarealer i kanten af marken.

Åbne minivådområder kræver arealmæssigt et mindre areal end vådområder, men har en lavere kvælstofeffekt. Til gengæld har åbne minivådområder en dokumenteret effekt på fosfor, hvor danske minivådområder gennemsnitligt tilbageholder 40-50 % fosfor fra drænvandet.

Matrice-minivådområder er de mest areal-effektive kvælstofvirkemidler, men kræver til gengæld at der påfyldes ekstra flis ca. hvert femte år.

I de kommende år vil vådområder og minivådområder bidrage til at øge kvælstofretentionen i de danske vandoplande og dermed bidrage til opfyldelse af kvælstofindsatsen.

I regi af den kollektive ordning er der i 2019 afsat 115 mio. kr. til målrettet etablering af såvel åbne minivådområder og matrice-minivådområder. Det gælder om at træffe optimale valg, der også samtænker de øvrige lokale behov, der måtte være i oplandet.

Læs mere:

Dette var den sidste af tre artikler i serien om ’Den målrettede indsats’. De kan alle tre læses på landbrugsavisen.dk

Faktaboks

Forklaring

  • Målrettet regulering: Med den målrettede regulering, der træder i kraft i 2019, vil landbrugets kvælstofudledning blive reguleret i forhold til den lokale miljøtilstand og forskelle mellem ID15-oplande. 
  • Målrettet indsats: Kvælstofudledningen til kystvand skal frem til 2021 reduceres med ca. 7.000 ton N årligt. Den målrettede indsats er den indsats, der skal til for at nå forpligtigelserne om reduktion i kvælstofudledningen. 
  • Vådområder: Reetablering af tidligere vådområder på lavbundsarealer 
  • Åbne minivådområder: Små vandfyldte bassiner, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Åbne minivådområder blev godkendt som virkemiddel i 2018. 
  • Matrice-minivådområder: Små bassiner med træflis, der effektivt renser drænvand for kvælstof. Matrice-minivådområder kan anvendes som virkemiddel fra 2019. 
  • ID15-oplande: Danmarks kystvandoplande er opdelt i ca. 3.000 mindre oplande af ca. 1.500 ha. 
  • Kvælstofretention: Omsætningen af nitrat-kvælstof til frit atmosfærisk kvælstof (N2), der udgør 78 pct. af atmosfæren. Jo større retention, jo mindre kvælstof når frem til havet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle