Kommentar: Der drives hasardspil med danske ægproducenter

Producenterne har forsøgt at investere og ekspandere sig til indtjening, men står nu i en vanskelig situation generelt. De taber penge på hvert et æg, der sendes til pakkeriet.

Af Peder Gasbjerg, ægproducent.

Den væsentligste grund til, at danske ægproducenter er på vej mod lukning, er de kontraktforhold, der indgås mellem pakkerier og dagligvarekæderne.

Pakkerierne Dava Foods og Danæg indgår langvarige kontrakter med dagligvarekæderne på op til et års varighed eller mere, uden at der i kontrakterne bliver taget forbehold for ektraordinære og/eller force majure-lignende markedsbegivenheder. Alle i efteråret 2021 kunne se kraftigt stigende foderpriser, men alligevel indgik Dava Food og Danæg langvarige kontrakter, hvor de underbød hinanden i konkurrencens navn og i forsøget på at holde/udvide deres volumen på det danske ægmarked.

Ægproducenterne har i mange år levet med, at noteringer kan gå lidt op og ned under skiftende markedsforhold. Og her er det klart, at ægproducenter hele tiden skal have fokus på foderindkøb, hvad de fleste også har. Verden er i øjeblikket vidne til begivenheder og markedsforhold, der ikke tidligere er set så voldsomt på alle udgiftsområder. At pakkerier og kæderne ikke kan finde en fælles forståelse, er et bevis på, at man ikke tager ægproducenternes opråb seriøs.

I medier med priser

Både dagligvarebranchen, grovvarebranchen og pakkeriet Dava Food har været i dagpressen med udmeldinger om stigende priser på æg, helt op til seks-syv kroner for et økoæg. På hylderne med æg kan man nu også se stigende pris på æg, blot er det noget, ægproducenterne ikke kan mærke eller se på deres afregninger. De to konkurrenter Danæg og Dava Foods er fodslæbende og tilbageholdende med at hæve noteringen, da kontrakterne med kunderne som nævnt løber helt frem til udløbet af 2022.

Disse kontrakter har dagligvarebranchen det selvfølgelig godt med, og hvilken kæde vil ikke fastholde en god kontrakt? Man må derfor nødvendigvis forstå situationen således, at kæderne er uvillige, og/eller pakkerierne ikke ser sig i stand til presse noget igennem qua kontraktforhold.

Pakkeriernes årskontrakter med kæderne er på sin vis også i orden, men det er ikke i orden, at der spilles hasard med ægproducenterne, ved at man i disse kontraktlige forhold ikke tager forbehold jævnfør ovenstående. Havde man gjort dette, var de to pakkerier og kæderne hurtig blevet enige om mærkbare prisstigninger til ægproducenterne.

Uden respekt

Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det amatøragtigt, eller i hvert fald uden respekt for deres ægproducenter, at pakkerierne Danæg og Dava Food indgår kontrakter med dagligvarebranchen, der ikke tager forbehold for situationer, hvor en hel branche kan forventes at måtte lukke eller få udhulet hele deres egenkapital, og dermed må starte forfra med opbygning heraf hvis muligt.

Danske ægproducenter har ingen ’kattelem’ i deres kontrakter med pakkeriet, der siger, at man kan stoppe, indtil der kommer bedre tider. Forsøger producenten på at stoppe produktionen, er det med risiko for at miste sine leverancer til pakkeriet, og i værste fald at få et sagsanlæg fra pakkeriet.

Danæg er et andelsejet selskab, hvor ægproducenterne får overskudsdeling. Endvidere har man DLG som medejer, hvilket har betydet pæne kapitalindskud til disse ægproducenter. Dava Food en et privat aktieselskab, hvis formål er at tjene penge til sig selv samt ejerne Danish Agro og Vestjyllands Andel.

Ser man på de to pakkeriers ageren over for deres ægproducenter i de seneste 10 år, ses det, at der gennem perioden er tilført ægproducenterne et relativt stort noteringsfald. Årsagen til noteringsfaldet er konkurrencen mellem de to pakkerier om at holde/udvide markedsandele.

Producenterne har i perioden derfor også forsøgt at investere og ekspandere sig til indtjening, men står nu i en vanskelig situation generelt, idet de taber penge på hvert et æg, der sendes til pakkeriet.

Med til historien hører også, at dagligvarebranchen for få år siden fremtvang en omlægning til især økologisk ægproduktion. Omlægningen betød et tab til ægproducenterne på 300 millioner kroner samt investeringer i nye produktionsanlæg for mange millioner. Alt tyder på at dagligvarebranchen fuldstændig har glemt danske ægproducenters omstillingsparathed.

I store dele af det ansvarlige erhvervsliv eksisterer der masser af kontrakter, som man i dag under henvisning til markedsituationen ’river i stykker’, for - som det siges - vi skal også handle sammen i overmorgen, og det tjener ingens sag, at ens leverandør må lukke, fordi han ikke kan få dækket sine omkostninger og sikre sig en vis indtjening.

For ægproducenterne nærmer klokken sig lukketid, men hvis kæder og pakkerier vil være deres ansvar bevidst, får de eksisterende kontrakter revet i stykker og etableret nye aftaler, der er tilpasset markedsvilkårene. Thi enhver forestilling om, at markedet kommer tilbage til tiden før efteråret 2021, er en vrangforestilling, der kun har til formål, at dagligvarebranchen og pakkerierne kan ’fedte’ sig igennem krisen på danske ægproducenters bekostning.

Faktaboks

Peder Gasbjerg

  • Uddannet civiløkonom og selvlært landmand
  • Har haft ægproduktion i 30 år 
  • Ejer og driver Sandfeld-Højgaard og tre andre ejendomme ved Brande sammen med sin søn
  • På hovedgården Sandfeld-Højgaard er der burægsproduktion til medicinalindustrien med 12.0.000 høner
  • På de tre andre ejendomme er der skrabeægsproduktion til konsum med 48.000 høner på hver deres ejendom
  • Udtaler sig her udelukkende som ægproducent

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle