Kommune hælder urenset spildevand ud i vandløb - men registrerer det ingen steder

Rør, der udleder urenset spildevand ud i bæk, var slet ikke registreret hos Vejen Kommune, der dermed har meldt ufuldstændige tal for overløb ind til myndighederne i årevis.

I et "fint lille vandløb" i Vejen Kommune er frivillig vandplejemand for Danmarks Sportsfiskerforbund Lars Hammer-Bek stødt på en uheldig sag.

Han har nemlig fundet frem til et rør, der udleder urenset spildevand ud i Tuesbøl Bæk, skriver TV SYD. Problemet er, at det rør slet ikke er registreret af Miljøstyrelsen eller kommunen, der dermed ikke har meldt ind til myndighederne, hvor meget spildevand man udleder.

"Det er en af de fejl, der er ved at blive rettet med årets indberetning. Der vil overløbet blive oprettet og målte mængder indberettet. Der er ikke givet en udledningstilladelse på overløbet", skriver Vejen Kommune i en mail til TV SYD. 

I Vejen Kommune lover man nu at gøre noget ved problemet i bækken, der leder vand ud til Holsted Å, der er udpeget til Natura 2000.

Kender du til lignende sager i dit lokalområde? Så hører vi gerne fra dig. Kontakt LandbrugsAvisen på post@landbrugsmedierne.dk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle