Kommune skal give grønt lys til at have gris i sofaen

En borger i Hareskovby ønsker at holde gris i byzonen - og det kræver tilladelse fra kommunen.

Midt i en omfattende proces med klimatilpasning har Furesø Kommunens Udvalg for Natur, Miljø og Grøn Omstilling behandlet en lidt usædvanlig sag, der kommer til at kræve en del ressourcer fra forvaltningen.

En borger i Hareskovby ønsker at holde gris - i byzone.

Udvalget har besluttet, at der skal gives en såkaldt restriktiv dispensation, hvilket indebærer en nabohøring samt eventuelt en evaluering efter et års tid.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Viceformandspost: Første kandidat melder sig på banen 12. oktober · 12:57

maks 20 kilo - men hvad sker der så?

"Det viser lidt om spændvidden i vores arbejde. Vi skal være imødekommende, men der må også være en grænse for, hvor mange ressourcer vi skal bruge på sådan en sag. Vi kan ikke udvide medarbejderstaben på grund af en kælegris", forklarer Lene Munch-Petersen (S), formand for Udvalget for Natur, Miljø og Grøn Omstilling.

Den lille kælegris må maksimalt veje 20 kilo, og det gode spørgsmål er, hvad der sker, hvis kæledyret vokser sig større end det tilladte, og hvem der i givet fald skal effektuere konsekvensen af en lidt for stor gris i byzone?

I mellemtiden glæder Lene Munch-Petersen sig til at fokusere på de store linjer i udvalgets arbejde med klimatilpasning.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu