Kommuner jagter 4000 ha vådområder

Det er en udfordring at nå målene for vådområder, men kommunerne er kommet godt fra start, vurderer Svana.

Kommuner landet over har skudt jagten på mulige vådområder i gang. Ved ansøgningsrunden i 2016 søgte kommuner landet over om forundersøgelser af 56 vådområder på 4.000 hektar i alt, og det giver baggrund for behersket optimisme hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Svana.

»Det er ikke nok, men vi er kommet godt fra start, og hvis det fortsætter i den takt, er det realistisk at nå målet,« siger Mikael Kirkebæk, funktionsleder hos Svana.

Målet i vandområdeplanerne er, at cirka 13.000 hektar nye vådområder sættes i søen i perioden 2016-2021. Normalt vil en fjerdedel af de vådområder, kommunerne laver forundersøgelser på, gå i vasken, og derfor skal der fortsat gøres en ihærdig indsats i de kommende år for at få 13.000 hektar realiseret. En forundersøgelse kan tage cirka et år, og de sidste tilsagn vil blive givet i 2021 og være realiseret i 2025, vurderer kommunerne p.t.

»Det er en udfordring at finde arealer, når der har været ansøgningsperioder tidligere, men der er stadig arealpotentiale til at lave vådområder, så vi når målene,« siger Mikael Kirkebæk, der håber at interessen stiger.

Optimisme i kommuner

Også kommunerne har bevaret optimismen. Limfjordsrådet, der arbejder for 18 kommuner, som afvander til Limfjorden, har gang i forundersøgelser på 600 hektar i seneste ansøgningsrunde. Niels Vedel, biolog, peger på, at der fremover vil være to ansøgningsrunder årligt.

»Det er ikke givet, det bliver til noget der, hvor vi har forundersøgelser. Der kan både være tekniske problemer og lodsejermodstand. Men hvis vi på forhånd ved, at lodsejerne er imod, søger vi ikke om forundersøgelse,« siger han.

I Næstved Kommune går det ifølge teamleder Charlotte Weber godt.

»Vi har en god dialog med lodsejere og ålav. Det sidste vådområde, vi har søgt på, var et projekt, lodsejerne selv bød ind med,« siger hun.

Kommunen har slået streger på kortet, og bliver alt til noget, er der projekter nok for deres del af vådområderne.

Landbrugets interesse

Ifølge Anders Panum, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, har landbruget en meget stor interesse i, at de 13.000 hektar vådområder bliver til noget.

»Jo mere kvælstof, vi kan fjerne med en indsats uden for markerne, des bedre. Samtidig har vi set, at EU-kommissionen ligger klar til at sige, at hvis vi ikke når det med kollektive virkemidler, skal der skrues op for de obligatoriske,« siger han.

Han peger på, at Seges tilbyder screeningsanalyser for vandoplande, der bl.a. viser, hvor der kan ligge vådområder. Desuden vil Seges søge del i pengene til oplandskonsulenter, som kan hjælpe landmænd med at finde placeringer, der er fordelagtige for landmænd.

Faktaboks

Vådområderne

  • Som en del af vandområdeplanerne og landbrugspakken skal der etableres vådområder for at reducere kvælstof-udledningen
  • Det er et af de kollektive virkemidler, der har gjort det muligt at øge kvælstofnormerne
  • Målet svarer til, at der skal findes cirka 13.000 hektar til vådområder i løbet af perioden 2016-2021
  • Det er frivilligt, om man vil afgive jord til vådområder, og det sker mod fuld erstatning

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle