Skal konkursen få indflydelse på måden, vi handler på?
Af Jakob F. Kjærsgaard, markedsanalytiker, VKST
BMGs konkurs er på alle måder en ulykkelig situation. I første omgang for de landmænd, som lider et økonomisk tab. I anden omgang, fordi det skaber mistillid til de sædvanelige handelsmønstre i landbruget. De ’mindre’ firmaer, som BMG også hørte til, har medvirket til at sikre en reel og vigtig konkurrence i grovvareleddet, hvilket med sikkerhed har været til landbrugets fordel – både hvad angår priser og afregningsbetingelserne.
Derfor gør landbruget sig selv en bjørnetjeneste, hvis man fremadrettet ’kun’ vil handle med de to ’store’. Skal den vigtige konkurrence fra de ’mindre’ aktører bestå, kræver det også, at de har en omsætning, de kan overleve på!
BMG blev fældet af en svindler, og den type mennesker kan det være svært at gardere sig 100 pct. mod – uanset firmaets størrelse. Da den hæderkronede engelske storbank ’Barings Bank’ for 24 år siden krakkede efter 233 års virke, skyldtes det én enkelt ansats spekulationer.
Hvad gør vi fremadrettet?
Det selvfølgelig også vigtigt at drage en konstruktiv lære af BMG-konkursen og dermed skabe større sikkerhed mod denne type tab, men husk, at forhastede beslutninger sjældent bliver det mest gennemtænkte.
På den ene side skal vi have øget sikkerheden. På den anden side kan det både udløse bureaukrati og omkostninger. Det gælder om at finde den rette balance.
På KornBasen har vi gjort os nogle indledende overvejelser, som på ingen måde er finpudset. Alligevel vælger jeg at videregive dem her – til inspiration og eftertænksomhed.
1. Vær opmærksom på, at man forlænger sin ’risikoperiode’, når man agerer bank for sit grovvarefirma. Det vil f.eks. sige, at man får øget sin kornpris mod at udskyde betalingen.
2. En bankgaranti afhænger af det samlede beløb, men vil typisk ligge på 3-4 kr./hkg. Billigt set i forhold til det tab, som BMG-konkurset har påført mange. Dyrt i det lange løb i betragtning af, at konkurser i grovvareleddet hører til de absolutte sjældenheder.
3. Kontrakter på oplagt korn, hvor man egentlig ’blot’ lejer lagerplads, er for dårlige, når de betyder, at kornet betragtes som solgt, hvis firmaet går konkurs.
Endnu et argument for ikke at oplægge kornet til senere afregning, men i stedet få det solgt med det samme og erstatte det med købte futures, hvis man er af den overbevisning, at prisen stiger. Denne udnyttelse af de finansielle instrumenter øger samtidig likviditeten og sparer lagerleje!
4. Undgå forudbetalinger for gødning, der ikke er leveret.
5. Få som et minimum et betydeligt acontobeløb udbetalt, samtidig med at korn-afhentningen påbegyndes. Dette er ikke nødvendigvis i firmaets interesse – det kan såmænd også være nervøst for konsekvenserne af en landmandskonkurs.
6. Kan man forestille sig, at mens korn og gødning skifter ejermand, indsættes der penge på en deponeringskonti, som frigives, når kornet er afhentet eller gødningen leveret?
7. Oprettelse af ’landbrugets garantifond’, som skal bruges til at dække tab, der udløses ved en konkurs. En besnærende tanke, men selvfølgelig efterlader den spørgsmålet om, hvordan kapitalen skal tilvejebringes, og hvor stor den skal være? Endelig udfordres også solidariteten i landbruget, hvilket såmænd kan vise sig at være den største forhindring.
Hornsyld Købmandsgaard
Grovvarefirmaet har bragt sig i fokus i denne uge, da det købte en del af de kornkontrakter, som landmændene har med BMG. Firmaet har i medierne ikke langt skjul på, at de betragter det som en udstrakt håndshjælp til landbruget. Faktum er dog, at Hornsyld Købmandsgaard har købt de kontrakter, som er lukrative set ud fra deres synspunkt. Det vil sige, hvor de får adgang til korn, der er billigere end den aktuelle markedspris. Gad vide, om de trods alt ikke ender med at tjene en skilling på købet. Konkursboet får tilført penge til gavn for kreditorerne (forhåbentlig også landmændene). De egentlige tabere er de landmænd, som bliver fastholdt i en ’dårlig’ kontrakt i stedet for at blive fritstillet. Til gengæld bliver de fritstillet fra deres ’gode’ kontrakter, som Hornsyld Købmandsgaard ikke ønsker at overtage. Det giver med rette store frustrationer hos de berørte landmænd.
