Nyt projekt vil revolutionere måden, hvorpå jorden anvendes. Det skal blandt andet give landmænd bedre vilkår.
"Vi tillader os at sige, at det bliver den største jordreform i 200 år".
Sådan lyder det fra Helga Grønnegaard, sekretariatsleder hos Collective Impact, der er et konsortie anført af Realdania, som arbejder på at revolutionere jordreformerne i dansk landbrug.
"Vi har et behov for at gentænke brugen af vores arealanvendelse. Dels på grund af landbrugets strukturudvikling, hvor jordene ligger uhensigtsmæssigt for de enkelte landmænd, og dels fordi der er så utroligt mange interesser, der presser sig på i det åbne land".
Jorden skal fordeles, således det er til gavn for alle involverede parter.
godt for landmanden
Marie Juul Rohde, seniorkonsulent, Vand og Natur, Landbrug & Fødevarer, er positiv over for projektet og mener, at de enkelte landmænd har meget at vinde ved jordfordeling.
"Først og fremmest er det en mulighed for, at man i højere grad kan få samlet sine arealer omkring gården og måske få byttet arealer ud, som ikke har den store dyrkningsmæssige værdi, med bedre arealer", siger hun.
"Det sparer tid og ressourcer, hvis man ikke skal køre så langt, og samtidigt kan man få bedre arealer".
Udover den økonomiske gevinst ved jordfordeling er der også nogle samfundsmæssige udfordringer, man kan være med til at løse.
"Der er også mulighed for, at man kan skabe nogle klimatilpasningsløsninger og få skabt noget mere sammenhængende natur", siger hun.
I Collective Impact-projektet er der også fokus på, at få skabt mere værdi i landdistriktet som bosted. Et eksempel på det er et større udeareal til et fælleshus i landsbyen eller bedre stisystemer.
Derudover kan det gavne landsbyfællesskabet.
"Når man går i dialog for at finde nogle løsninger, så kan meget tit lade sig gøre. Det kan være med til at få skabt et rum, hvor man kan tage den dialog", siger Marie Juul Rohde.
For at projektet skal blive en succes, kræver det, at der bliver afsat midler til at fascilitere jordfordelingen og til at opkøbe puljejord, understreger hun.
skal spredes til hele landet
Tre jordfordelinger er allerede gennemført i Jammerbugt Kommune, Skive Kommune og i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et fjerde projekt er på vej i Mariagerfjord Kommune. Ambitionen er, at projektet skal spredes til hele landet.
"Det er udfordrende, og det kræver tillidsopbygning og tålmodighed, men vi er blevet bekræftet i, at det kan lade sig gøre i de tre projekter, vi har kørt", siger Helga Grønnegaard fra Collective Impact.
Til projektet er der tilknyttet fem forskere, som kigger på hver deres område: driftøkonomien, naturen, vandmiljøet, rekreative områder og udviklingen i landdistriktet.
"I sidste ende skal vi gerne få vores beslutningstagere til at sige, at jordfordeling er et virkemiddel, de gerne vil putte penge i, fordi det er en god forretning for samfundet", siger Helga Grønnegaard.
"Vores udgave af jordfordeling har måske nogle større effekter, man normalt ikke lige tænker på ved traditionel jordfordeling", siger hun.
Forskerne undersøger arealerne, der er med i jordfordelingen, både før og efter fordelingen for at se, om de ønskede effekter er opnået.
De kigger på fem parametre hverisær, blandt andet liggetider på huse, antallet af tilflyttere, landmandens afsstand til markerne og naturområdernes størrelse. I hver af de fem forskeres felter skal der være fremgang på mindst ét af de fem punkter, for at fordelingen er multifunktionel og dermed en succes.
Helga Grønnegaard mener, at det er lykkedes for dem at komme frem til en løsning, der gavner alle parter, i de tre forskellige projekter.
"Men vi mangler den forskningsfaglige dokumentation. Jordfordelingerne er afsluttet i de tre projektområder. Men projektet er først afsluttet om et år, når forskerne har været ude og måle på målepunkterne, det har de ikke gjort endnu", siger hun.
Realdania står bag projektet, og det bakkes op af 11 organisationer, herunder Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening. Landinspektørfirmaet LE34 har også være involveret i projektet.
