Konsulent: God holdbarhed sikrer ensartet flow af søer

Af Kirsten Kyndesen, svine- og miljørådgiver, Bornholms Landbrug

Udsving i antallet søer pr. farehold giver bøvl i farestalden, og det forplanter sig videre i systemet.

Hvis besætningen er kommet ud af balance med store udsving i fareholdene og dermed også i fravænningsholdene, er det nødvendigt med en fleksibel poltepulje for at få ensartede løbehold og dermed besætningen tilbage i balance.

Alternativet er at holde på nogle af de gamle søer og lade dem få et ekstra kuld, hvilket ikke er optimalt.

Et gennemsnitligt løbehold består af typisk af 70-75 procent fravænnede søer, mens polte og omløbere udgør den resterende del.

Langt de fleste besætninger vælger at have et fast antal polte klar til løbning pr. hold styret ved hjælp af Altresyn. Det betyder, at der skal være en god holdbarhed og en jævn aldersfordeling på søerne i besætningen for at lykkes med ensartede løbehold uden at gå på kompromis. Målet må være, at der ikke løbes søer, der burde være udsat.

Holdbarheden er en vigtig faktor. Tvungne udsætninger, herunder døde søer, giver grums i maskineriet og udfordringer med at få ensartede hold til farestalden.

Det lykkes med at opnå en god holdbarhed i mange besætninger. Det fremgår af figur 1, hvor udsætterprofilen fra fire besætninger er vist.

To af besætningerne har en optimal udsætterprofil lige efter bogen. Her udsættes ca. 5 procent af søerne pr. læg til og med 4. læg, og udsætningerne topper i 6. læg. De to andre besætninger udsætter 10-20 procent af søerne i hvert læg. De udsætter altså lige så mange unge søer som gamle søer, og det gør alt andet lige styringen efter ensartede hold vanskeligere.

En god holdbarhed bygger på en høj kvalitet af de indsatte polte og gode opstaldningsfaciliteter, herunder plads til poltene.

Figur 1.  Udsætningsprocent pr. kuld for fire besætninger