Konsulent: Lav egen udsæd i år, hvis ønskesorten er udsolgt

Gitte Skovgaard Jensen er planteavlskonsulent i LMO, og giver et rådgivningstip, der er aktuelt for årstiden, i magasinet MARK. Læs alle tre plantekonsulenters tip i det nye nummer af MARK, der udkommer mandag 4. december

Det er vigtigt at få bestilt udsæd af vårsædsorter nu, - mange steder er de gode sorter allerede ved at være udsolgt. Husk også at tænke evt. omsåning ind i mængderne, så der er nok«, siger Gitte Skovgaard Jensen fra LMO.

Hun anslår, at der i LMOs område i Østjylland kun er sået 50-75 pct. af det planlagte vintersæd - med store lokale udsving.

Det betyder, at der er brug for langt mere udsæd af vårsorter end normalt. Det kan tænkes at være dyrere i år - især de populære sorter og maltbyg, som mange gerne vil dyrke.

»En anden mulighed er at lave sit eget såsæd, hvis man har nogle gode partier af god kvalitet liggende af en ønskesort. Det er oplagt i år. Husk at få lavet analyser af spireevne og bejdsebehov ved brug af egen såsæd, det er vigtigt. Og betale forædlerafgift«, siger Gitte Skovgaard Jensen.

»Hvis man vil avle maltbyg af egen såsæd, er det også vigtigt at have dokumentation for, at man har købt maltsorten til udsåning sidste år. Og få afklaret tingene med foderstoffen på forhånd, så man er sikker på at have afsætningen i orden«, lyder planteavlskonsulentens råd.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.