Konsulent: Mange liter mælk at hente - hvilket græs har du hjemme nu?

Det er så vigtig at få lavet græs, der ligger i nærheden af 1,15 kg/ts frem for 1,30 kg/ts.

Af Michael Mortensen, kvægrådgiver, LandboNord

Om tre-fire uger er vi i fuld gang med at høste 1. slæt, og derfor skal i nu i gang med planlægningen og finde den strategi, der passer til det nuværende lager, som allerede ligger på ejendommen.

Udover valg af strategi kan der også være forskellige udfordringer på markerne.

Der er steder, hvor man ikke fik taget sidste slæt, fordi markerne var for bløde, og derfor står græsset meget dårligt.

Eller der er store områder, hvor græsset simpelthen er druknet, og man derfor er nødt til at køre pletterne over med såmaskinen eller få lagt nogle af disse marker om  - alt efter hvor store skaderne er.

Mange penge at hente i græsproduktionen

Ved planlægning af strategi skal du først og fremmest have fundet ud af, hvor mange FE du har af let- og tungtfordøjeligt foder, og hvor meget ko- eller kviefoder du får brug for at lave i 2018. 

Græproduktionen er et vigtigt område at have styr på, fordi der kan hentes rigtige mange penge. Det er altså bare så vigtig at få lavet græs, der ligger i nærheden af 1,15 kg/ts frem for 1,30 kg/ts.

Undersøgelser peger således på, at hver gang du kan få 1 kg/ts grovfoder i køerne henter du 2 kg mælk, hvorimod der kun ligger 1 EKM når du får 1 kg/ts i køerne med kraftfoder

På Landbrugsinfo er der styringsredskaber, som kan hjælpe dig på vej i forhold til hvor i landet du bor og hvilken græsblanding du har for bedst muligt at ramme den ønskede fordøjelighed. Se ikke værktøjet som svaret på alt, men kan brug det som støtte til dine beslutninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.