Ifølge nyt lovforslag er det regeringens intention, at store planteædere i kommende naturnationalparker ikke tilskudsfodres. Det deler vandene.
Tirsdag skal regeringens nye lovforslag om etablering af naturnationalparker debatteres i Folketingssalen.
Især ét særligt område i lovforslaget har gennem de sidste par måneder allerede vakt heftig debat i befolkningen og på Christiansborg.
I regeringens forslag lyder det nemlig, at de store planteædere, der skal udsættes i naturnationalparkerne, "holdes så ekstensivt som muligt og uden tilskudsfodring".
En sag fra i vinter fra Mols Bjerge rejste en storm af kritik samt en sigtelse mod Naturstyrelsen, fordi dyrene døde af sult på statens arealer, og derfor er især blå blok store modstandere af idéen.
minister tog afstand
På den anden side støtter bl.a. Enhedslisten op om regeringens model, hvor de store planteædere som heste, kvæg og bisoner hellere skal tages ud end fodres.
Selv har regeringens fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) udtalt om sagen på Mols i et skriftligt svar til Folketinget 8. april:
"Jeg tager skarpt afstand fra situationer, hvor fødemangel på naturarealer ikke bliver håndteret enten ved, at der udlægges foder til dyrene, eller ved at dyrene flyttes fra de pågældende arealer og fodres".
løbende regulering
I lovforslaget bliver det understreget, at det vil være imod dyrevelfærdsloven, hvis dyrene lider under fødevaremangel, parasitproblemer eller kommer i for dårligt huld.
"Samtidig er det hensigten, at der vil ske en løbende regulering af bestanden, så denne er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde", står der i lovforslaget.
Hos Enhedslisten forklarer miljøordfører Rasmus Vestergaard Madsen, at partiet mener, at dyrene gerne må være sultne, men ikke sulte.
"Dyrevelfærden skal løbende dyrlægevurderes, men udgangspunkt er, at de gerne må være sultne, men ikke sulte. Jeg mener, der bør være et huldscoringssystem, der sikrer, at dyrene ikke bliver for tynde, og der må man så tage dyr ud, hvis de ser ud til ikke at kunne klare vinteren", siger han og fortsætter:
"Men fødevaregrundlaget vil være forskelligt, og skal de fremme biodiversiteten, så skal de presses en lille smule. Det vil ikke være en ren kløvergræsmark, de skal gå på".
sulten eller udsultet
Stoler du på, at man kan forvalte det her, efter det vi så i Mols Bjerge?
"Det, der skete i Mols Bjerge, må ikke ske, det er totalt uacceptabelt. Det tror jeg, alle er enige om. Derfor skal vi også have dyrlægerne og dyreværnsorganisationer tættere på de lokale forvaltninger, så det ikke ender samme sted", siger Rasmus Vestergaard Madsen.
Hvor skal snittet ligge mellem at være sulten og sulte?
"Det skal være en løbende vurdering, som jeg nævnte med det her huldscoringssystem, og så skal der være en løbende dialog med den dyrlæge, der skal se til dyrene. Men jeg synes, at man skal starte moderat op med lidt for få dyr frem for lidt for mange".
Du siger, man hellere skal tage dyr ud end tilskudsfodre - hvorfor ikke bare tilskudsfodre, hvis en vinter bliver særligt kritisk?
"Det kan også være, at man kan det, men hvis det her skal være selvforvaltende, så skal vi have mindst mulig indblanding i de her dyr. Vi ved, at biodiversiteten får mest ud af helårsgræsning. Men det er meningen, at den proaktive forvaltningsplan sørger for, at der ikke er flere dyr, end der er fødegrundlag til. Der skal vi ikke ende, og så er det bedre at tage et par af de svageste ud".
V: der skal være tilstrækkeligt med foder
Hos Venstre er landbrugsordfører Erling Bonnesen helt uenig.
"Jeg synes, det er stærkt besynderligt og uforståeligt, at regeringen lægger op til det her efter den sag, der har været i Mols Bjerge, hvor vi set dyr sulte ihjel", siger han og fortsætter:
"Vores klare holdning er, at der til enhver tid skal være tilstrækkeligt med ordentligt foder til dyrene".
Der er nogle fordele for biodiversiteten ved at lade dyrene passe sig selv - kan man ikke godt lave en naturnationalpark uden tilskudsfodring, hvor dyrene ikke lider?
"Det er klart, at hvis der er så få dyr i et område, og der er nok foder, så behøver man jo ikke fodre, men når man har taget dyr i sin varetægt, så er man forpligtet til at tage sig godt af de dyr", siger Erling Bonnesen og fortsætter:
"Så hvis staten vil hegne dyr inde, så må man også sørge for, at der er tilstrækkeligt foder, så dyrene ikke henvises til at æde bark eller giftige bær. Det er der, det går galt".
klinger hult
I lovforslaget er der lagt op til, "at der vil ske en løbende regulering af bestanden, så denne er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde".
Det uddybes videre i forslaget, at reguleringen kan ske ved afskydning eller flytning, hvis græsningstrykket ændrer sig.
"For mig klinger det hult, at man vil lave en vild naturnationalpark, hvor man så vil flytte dyr og frem tilbage for at regulere. Så er det bedre, at man tilskudsfodrer, når det er påkrævet, og det gør man jo i andre situationer", siger Erling Bonnesen.
Lovforslaget er fremsat 29. april og skal som nævnt førstebehandles i Folketinget tirsdag.
