Konventionel driftsleder: Sådan klarer vi afgræsning uden problemer

Jesper Fredslund Davidsen er driftsleder på Sandgården i Odsherred, og han har stået for den konventionelle bedrift med 60 malkekøer og 100 hektar planteavl de seneste seks år. Han mener, at for at undgå problemer i forbindelse med afgræsning handler det om den rigtige management.

”Vi har ikke haft nogen problemer i de seks år, bedriften har været her,” siger han.

Han vil derfor ikke sige, at det er tidsbesparende at have dem på græs. Det giver nogle udfordringer, men på den gode måde og så er det noget, der er vigtigt for ham.

”Jeg nyder, at se dem gå ude på marken. Det giver en god fornemmelse i maven. Vi ligger også midt i et stort sommerhusområde, og det er noget, der bliver lagt mærke til. Vi får mange positive tilkendegivelser, og det er da dejligt, ”siger han.

Køerne kom på græs lørdag d. 22. april og går i starten ude op til ca. seks timer dagligt. Stalden er indrettet sådan, at køerne har adgang til selv at gå både ind og ud. Køerne har adgang til græs til og med oktober måned.

”Hvis det er tørvejr er de ude, hvis det regner, specielt her i starten, går de ind,” siger han.

Omkring juni til og med august måned har køerne adgang til græsset hele døgnet. I starten har de adgang til seks hektar, og efterhånden åbnes så de får 15 hektar.

Langsom tilvænning

Tilvænningen til græsset foregår langsomt og samtidig sørges der for, at køerne er godt dækket ind med mineralforsyning.

”Vi bruger en standardblanding med magnesium, for det skal de i hvert fald ikke mangle. Hvor meget og hvor lidt, handler også om hvilken type jord man har,” siger Jesper Fredslund Davidsen.

På den måde har de undgået græsforgiftning og andre sygdomme igennem årene.

Det skal smage godt

Markerne er sået med en græsblanding, der primært indeholder rajgræsser og hvidkløver og holder bedre end en blanding til slet.

”Det er primært, fordi det smager godt. Og så at vi omlægger markerne hvert femte år, så det skal også kunne tåle noget slid,” siger Jesper Fredslund Davidsen.

Ikke ydelsesfald

De oplever ikke noget ydelsesfald i forbindelse med overgang til græs. Køerne har fuld adgang til fuldfoder, når de har adgang til stalden.

”Jeg ser på det sådan, at græsfoder er fuldfoder. Det er et af mine grundprincipper. Vi tager ikke nogle tørstofsprøver, men vi kigger på mælketanken og på foderoptaget,” siger Jesper Fredslund Davidsen.

Og det er der, det kan give nogle udfordringer.

”Man er nogle gange nødt til at justere flere gange om ugen, hvor man kunne køre samme program, hvis de bare gik inde," siger man.

På bedriften producerer de 60 køer 8000 kg/EKM og kører med 88 procent hjemmelavet foder. Det betaler sig bedre end højere ydelse på mere indkøbt foder.

”Det er ikke så højt. Vi har ligget højere for et par år siden, men vi synes det hele blev ædt op hos foderstoffen. Det blev bare sådan noget bytte, bytte købmand, men det er klart, at ydelsen går ned, når man har så stor andel af hjemmelavet foder,” siger han.

Dybstrøelse renser klovene

Jesper Fredslund Davidsen oplever ikke problemer med klovlidelser.

”Det kommer jo lidt an på de forhold, man har, men det er vigtigt at tænke på at holde drivgangene fri for småsten og i hvert fald forhindre, at de hiver dem med ind i stalden. Vores køer går igennem deres område med dybstrøelse for at komme til foderområdet, og det har gjort, at vi slet ikke har klovlidelser. Jeg ved, at der er andre der også har gode erfaringer med det. Det er rigtig effektivt til at rense klovene.”

De gode erfaringer er på trods af, at nogle af køerne har haft problemer med digital dermatitis i tidligere besætninger.

Jesper Fredslund Davidsen gør igen opmærksom på at det hele handler om fingerspidsfornemmelse og han er helt med på, at hvis man har flere køer stiller det nogle andre krav til drivgangene.

Ud over malkekøer og planteavl køres der på Sandgaarden også lidt maskinstation – primært i høsten. Gården ejes af Frits Becher Pedersen.