Kopenhagen Fur udlodder 77 millioner

Kopenhagen Fur slipper ud af rædselsår med lille plus på bundlinjen.

Efter et 2018 med skindpriser under produktionspriser og en række fyringer, kommer Kopenhagen Fur ud af 2018 med et plus på 17 millioner kroner efter skat. Den samlede omsætning lander på på 5,8 milliarder kroner. 
Desuden er der 77 millioner kroner til udlodning, til fordeling mellem fortsættende og ophørende avlere. 

”Regnskabet er ikke umiddelbart tilfredsstillende, men det afspejler den svære situation, pelsbranchen står i”, sagde formand Tage Pedersen under sin beretning ved Kopenhagens Furs generalforsamling i Herning. 

Han opfordrede til, at man fortsat var omkostningsbevidst, både på de enkelte bedrifter, men også i de fælles virksomheder. 

”Der er gennemført to egentlige runder med personalereduktioner i Kopenhagen Fur for at tilpasse organisationen og omkostningsniveauet, og det vil selvfølgelig være et fortsat fokusområde at justere organisationen og driften til tilgangen af skind og den opgave, der skal løses, så vores auktionshus forbliver en rentabel og velkonsolideret virksomhed”, sagde Tage Pedersen.

Lys forude

Formand Tage Pedersen spåede også lys forude, da seneste aktion i marts fik udsolgt. Endda til let stigende priser. 

”Fra 2018 til 2019 er udbuddet på de internationale auktioner faldet med knap 10 millioner til omkring 36 millioner minkskind, og i 2020 sker der for alvor en reduktion med et udbud på kun omkring 25 millioner minkskind. Derfor tør jeg godt stå her sige, at vi tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen. Og det er ikke forlygterne på et godstog, der er på vej imod os!”, sagde formanden. 

Han afsluttede sin beretning med at konstatere, at branchen op lever med op- og nedture. Det har branchen historisk altid gjort, og den danske branche er altid kommet stærkere ud af nedture. Det vil den også gøre denne gang, forsikrede formanden. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle