Kornmarkedet handler lavere på nye restriktioner

På afgrødemarkederne er møllehveden er prismæssigt løbet fra dansk hvede. Rapsfrøene møder pres fra stor korrektion i palmeolien

De store prisbevægelser i kornmarkedet fortsætter, og møllehveden fortsatte tirsdag op fra åbningen til et nyt rekordniveau for denne sæson.

Det skriver Jyske Markets.

Hveden blev hovedsageligt støttet af snak om hvede-eksportrestriktioner ud af Argentina, samt potentielle restriktioner på eksporten af majs ud af Ukraine. Men som eftermiddagen skred frem meldte sælgerne sig på banen, og hveden blev handlet ned fra 240 euro til 234,50 euro inden den lukkede i 236,25 euro.

Ukrainsk majshøst skuffer

Gamle høstterminer lukkede næsten uændret, mens det især var 2021 høsten at prispresset var størst, på udsigten til at de globale slutlagre kan blive revideret en lidt op, som konsekvens af de eksportforanstaltninger vi senest har set/risikerer fra Rusland, Argentina og Ukraine.

Som nævnt er det senest Ukraine der planlægger at genindføre restriktioner for landets majseksport, for at lette bekymringer over potentiel mangel på afgrøder i den animalske produktion. Regeringen er derfor indstillet på at fastsætte et eksportmål på 22 mio. tons majs for sæsonen, der slutter i juni.

Den ukrainske majsproduktion har denne sæson skuffet med blot 29,5 mio. tons, hvilket kun er marginalt højere end den samlede ukrainske majseksport sidste sæson på små 29 mio. tons, hvor den samlede høst udgjorde 36 mio. tons. USDA estimerede senest en ukrainsk eksport på 24 mio. tons, men
med et indenlandsk forbrug på cirka 6-7 mio. tons, vil det efterlade de ukrainske slutlagre på mellem 0-1 mio. tons. 

Regeringen ventes at tage endelig beslutning om forslaget på et møde d. 25. januar.

Majspriserne på Matif lukkede i går med små prisfald, efter den lige som hveden var blevet handlet massivt op fra åbningen. Tendensen har været at markedet er blevet handlet op på rygterne, for at falde tilbage på fakta, og med de stigningstakter vi har set de seneste par uger, er et konstant prisunderstøttende nyhedsflow nødvendigt. Det kan blive svært på den korte bane, og derfor favoriserer vi en korrektion i prisniveauet.

At det finansielle marked har løbet stærkt, ses også i relation til det fysiske marked, hvor prisniveauet ikke er fulgt med. Ikke mindst er spændet til dansk hvede kørt ud, fordi en god dansk høst har betydet, en god indenlandsk forsyningsbalance, mens det ser anderledes ud mange steder syd for grænsen. Har man som forbruger afdækket sig med Matif, favoriserer det at tage gevinsten på futures, og købe i fysikken.

Rapsfrø under pres

Rapsfrøene måtte i går give efter for en negativ stemning i markedet for oliefrø og vegetabilsk olie. Palmeolien er siden toppen primo januar 18 procent lavere på aftagende efterspørgsel, lige som der hersker en negativ stemning i sojakomplekset, der presser sojaolien lavere. Med et prisfald på under 3 procent har rapsfrøene klaret prisfaldene pænt, marginalt supporteret af en svagere euro.

Imidlertid betyder svækkelsen i de omkringliggende markeder, at rapsfrøene vil få overordneligt svært ved at finde ny køberstyrke på den korte bane, og vi favoriserer et negativt marked på den korte bane.

Historisk topper oliefrøene/vegetabilsk olie omkring denne tid på sæsonen, og foreløbig falder det godt sammen med den seneste generelle svækkelse i komplekset. Kun råolien synes at være en supporterende faktor i øjeblikket, men spreadet mellem det vegetabilske oliekompleks og den fossile olie har det seneste års tid været kørt pænt ud (dyrt vegetabilsk olie, billig fossil olie).

En normalisering af prisspændet med stigende råolie vil derfor godt kunne fortsætte, uden at det vil supportere op
om det vegetabilske oliekompleks.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle