Kornprisernes svaghedstegn er sandsynligvis af forbigående karakter.
Kornpriserne har vist svaghedstegn i de sidste par uger. Ud over en generel afmatning af markedet er det især den store og billige hvedeeksport ud af Rusland, der sætter den prismæssige dagsorden. Russerne vinder eksportordre med en pris, der ligger omkring 15 kr. under EUs pristilbud. Det siger også lidt om de prismæssige muligheder, når russerne på et tidspunkt har tømt eksportsiloerne!
Og selv om russerne officielt fastholder, at de ikke vil indføre eksportbegrænsende foranstaltninger, ændrer det ikke ved, at de har haft en elendig hvedehøst, og eksporten ligger 60 pct. foran sidste år. Det kan naturligvis ikke fortsætte, og efter min opfattelse er det ikke et spørgsmål, om russerne er nødt til at begrænse eksporten, men alene hvornår det sker. I 2014 endte russeren også med at indføre en eksporttold (17 kr./hkg) for at holde de interne priser i ro, og den told kom også uden forvarsel og efter, at man i længere tid havde bedyret, at man ikke ville foretage sig noget i den retning!
Det nuværende prisfald skal derfor mest betragtes som en god købsmulighed og ikke som et udtryk for, at bunden er ved at gå ud af kornmarkedet. Der skal nok komme et nyt opadgående moment, måske først når russerne trækker sig fra eksportmarkedet, men det skal nok komme. Spørgsmålet er så, hvor langt op det vil sende priserne?
På den lidt længere bane tegner der sig et billede af en kornbalance, der strammer til. Det gælder ikke mindst på majsmarkedet, hvor balancen allerede er negativ, og hvor kineserne snart vil melde sig som storindkøber af majs. I øjeblikket dækker Kina deres stigende majsunderskud ved at tære på deres statslagre. Når markedsåret er slut, forventes lagrene at være barberet ned til 58 mio. ton, - for blot fire år siden var de på 111 mio. ton. Enhver kan regne ud, at det ikke er holdbart ret lang tid endnu. Når den dag oprinder, skal Kina ud på verdensmarkedet og købe majs - store mængder majs!
Maltbyg-markedet
Hidtil har den danske grovvarebranche opkøbt maltbyg med op til 12 pct. i forvisning om, at markedet ville opstå i løbet af efteråret. Nu er ’12 pct.-markedet’ både officielt og en realitet. Den meget stramme forsyningsbalance taget i betragtning er der intet overraskende i den kendsgerning.
Vi er også informeret om, at på fob-markedet (eksport-markedet) vil dansk maltbyg med et proteinindhold fra 11,6 pct. og op til 12,0 pct. typisk blive fradraget 5 euro/ton i maltbygprisen, hvilket svarer til 3,7 kr./hkg. Der er hørt om lidt højere fradrag ... og lidt lavere, men 5 euro skulle være ganske typisk. Det er markant lavere end de fradrag, den danske landmand mødes med af grovvarebranchen – selvfølgelig især sammenlignet med de firmaer, som fradrager mest.
Det er muligt, at maltbygprisen på høst 2018 er faldet 10 kr. i de seneste uger, men der er rigtig meget, der taler for, at det er et forbigående fænomen. Hvor meget af maltbygkagen den danske grovvarebranche så beholder som følge af deres store proteinfradrag, må tiden - og forhåbentlig konkurrencen - så vise.
Soja-markedet
Sojaskråen har vist styrke i de sidste par uger, hvilket bl.a. kan tilskrives noget, der minder om økonomisk kaos i Argentina, som skaber usikkerhed omkring eksporten. Hertil kommer, at børsmarkedet har været meget oversolgt. Der er dog ikke ændret ved de grundlæggende forhold, hvor forventningen stadigvæk er, at de rekordstore sojalagre bliver endnu større, når/hvis den amerikanske høst kommer sikkert i hus. Derfor er der ikke meget, der tyder på, at det nuværende opsving er holdtbart. Benzinen til en længerevarende optur skal enten komme fra høstproblemer i USA eller en løsning af handelskonflikten mellem USA og Kina – og det sidste ser ud til at have lange udsigter.
Raps-markedet
Rapsprisen har ligget underdrejet i den seneste tid – støttet af en stigende sojapris, men presset af en svag palmeolie. Isoleret set burde rapsprisen være højere. Lagrene er små, og årets EU-høst er moderat. Problemet er dog, at rapsen kan substitueres af både soja- og palmeolie, og derfor er prisen i høj grad også afhængig af importpriserne på disse to produkter. Som billedet tegner sig i øjeblikket, knytter forhåbningerne om en højere rapspris sig nok primært til en stigende råolie og dollar.
