DLG-topchef Asbjørn Børsting mener, at ethanol fundamentalt har ændret økonomien i det globale og danske landbrug. Fremover skal landmændene følge med i kornpriserne for at pejle, hvad hveden bringer hjem til bundlinjen.
I sommerferien besøgte vi den amerikanske svineproducent Steve Main med 900 søer i Illionois.
Dengang sagde han, at hvis majsen kommer op i fire dollar pr. bushel, så "kvitter jeg bare grisene og lever af majsmarkerne."
Nu skal en af USA's meget dedikerede svineprocenter til at sende grisene ud, hvis han virkelig nænner det.
For på future-børsen er majsprisen gået over de fire dollar. Dermed er majsen fordoblet i pris på et år eller to.
Majsprisen er steget, fordi George Bush ikke er tilfreds med, at der er 117 operationsdygtige bioethanol-anlæg i USA. Inden udgangen af 2007 er der dobbelt så mange.
En femtedel af USA's majs går allerede til ethanol. Det er ikke nok.
Bush vil være mere uafhængig af olie fra Mellemøsten.
Derfor har han netop proklameret, at bioethanol om 10 år skal have erstattet 15 procent af brændstoffet i USA.
USA står ikke alene. I Europa er produktionen af bio-brændstof mere end fordoblet de sidste to år og forventes at mangedobles de næste to år, ifølge EU-Kommissionen.
Børsting: Fundamentalt
Det globale boom har også betydning herhjemme.
DLG's adm. direktør, Asbjørn Børsting, er forsigtig med at kreditere dette års stigninger i kornpriserne til ethanol-branchen.
Alligevel er han ikke i tvivl om, at ethanolbranchen allerede i dag har betydning og vil få en kæmpe betydning på kornpriserne i de kommende år.
"Den der sammenhæng mellem råoliepris og kornpris vil gradvis blive mere og mere relevant," siger han og mener, at det ikke er så afgørende for kornpriserne, hvorvidt de danske ethanol-projekter kommer i gang.
"Ja, det er ikke for meget at sige. Du går fra en udvikling, hvor du internationalt har haft de to områder fødevareforbrug og foder for langt hovedparten af vores planteavlsprodukter. Meget lidt er gået til industrien. Arealerne, der går til biodiesel, vil på et tidspunkt udvikle sig til at være 8-10 procent inden for 10 til 15 år. Så må vi sige, at det virkelig er et nyt og meget interessant anvendelsesområde," siger DLG-chefen.
Økonomerne fra Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet siger, at emnet stadig er for underbelyst til at konkludere på udviklingen.
Derfor har de netop nedsat et studie, hvor effekten af ethanol-industrien undersøges mere præcist.
Hos Dansk Landbrug siger økonom Arne Lauridsen, at ethanol vil få betydning, hvis oliepriserne stiger.
"I tilfælde af et hop i oliepriserne er 120 kr. pr. tønde ikke urealistisk," siger han.
De bedste udsigter
Dansk Landbrugs viceformand, Henrik Høegh, kalder udsigterne for de bedste, mens han har beskæftiget sig med planteavl på Axelborg.
Han tror, at afgrødepriserne allerede vil se en effekt efter høst.
"De kan godt gå fra 70 til 80 kr. tønden og til et niveau på 90 til 100 kr.," siger han.
På længere sigt vil olien bestemme, spår han.
"Hvis vi får en oliepris på 60 dollar pr. tønde, så er jeg meget fortrøstningsfuld."
