Kort snitlængde og skarpe knive

Østrigske Pöttinger leverer markedets korteste snitlængde.

Det kom bag på alle, da østrigske Pöttinger i 2016 satte gang i en helt ny serie ballepressere. Østrigerne lovede fra begyndelsen innovative løsninger til de nye Impress pressere, der fås i versioner med og uden wrapper, hvor udstyrsmodellerne kaldes Master og Pro.

Pöttinger Danmarks danske salgschef Lars Andreasen fortæller, at Impress rundballepresseren med 32 Twinblade knive leverer markedets korteste snitlængde på 36 mm inden for rundballepresser segmentet, hvad enten det er græs til ensilage, hø eller halm.

»Ved høst af græsensilage er ønsket at opnå den højest mulige foderkvalitet for at øge overskuddet. Det er også et fokusområde for Pöttinger, når maskinerne udvikles. En af de faktorer, der påvirker foderkvaliteten, er snitlængden. Ikke kun ensilage drager fordel af kort snitlængde, men også halm. Halm til strøelse absorberer mere vand, hvilket er særdeles fordelagtigt til strøelse, da dette kan optage mere fugt«, forklarer Lars Andreasen.

Rigtig skarpe knive garanterer optimal snitkvalitet, lavere effektforbrug og høj densitet med øget ballevægt. Knivenes skarphed reduceres løbende under intensivt arbejde, hvilket Pöttinger imødekommer med Twinblade dobbeltknive, der midt på dagen kan vendes i løbet af få minutter uden brug af værktøj.

»Knivbanken trækkes nemt ud på siden af presseren, hvorved knivene er i ergonomisk højde og meget betjeningsvenlige«, siger Lars Andreasen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle