Kraftig overansøgning af pulje til nye stalde bekræfter kritik fra branchen

Der er rift om puljen med støttekroner til nybyg og tilbyg af miljøvenlige slagtesvinestalde.

Det viser en opgørelse af søgningen, som LandbrugsAvisen har fået.

Her fremgår det, at 89 landmænd har søgt om tilskud for samlet 401 mio. kr. ud af en pulje på 85 mio. kr.

Med en overansøgning på 370 procent bekræftes en kritik, som både Landbrug & Fødevarer og rådgivere kom med allerede, da puljen åbnede.

For at kunne søge om pengene behøver man nemlig hverken have en miljøgodkendelse, tilsagn om finansering eller sågar en adresse på, hvor man vil placere en eventuel stald.

"Jeg havde forventet en stor overansøgning, men 400 mio. kr. er alligevel voldsomt. Men man skulle groft sagt bare have et vist arbejdstidsbehov og en lyst til at passe grise engang, så kunne man søge den her ordning. Når der så samtidig er gode tider i branchen, så måtte man forvente, at den er populær," siger Flemming Hedegaard, direktør i Byggeri & Teknik i Herning.

modne projekter kan tabe

Direktøren understreger, at det er positivt, at der er stor lyst til at bygge og investere i miljøteknologi, som er påkrævet for at få tilskuddet, men han frygter, at pengene aldrig kommer ud at arbejde.

"Det er rigtig godt, at der er stor interesse, og vi skal overansøge de her ordninger hver gang, så vi sender et signal om, at vi vil bygge miljøvenlige stalde", siger Flemming Hedegaard og fortsætter:

"Det er også blevet meget hurtigere og nemmere for os at søge. Problemet er bare, at hvis vi siger, at der er 15 eller 16 ud af 89, der får tilsagn, så kunne der være 10 projekter, som ikke får tilsagn, men som er meget mere modne og som er klar til at gå i gang". 

"Et billede på det er, at der er ansøgere, som ikke en gang ved, hvor byggeriet skal placeres, hvis de får tilsagn, for det er der ikke krav om".

styrelse sætter lid til ansøgere

Hos Landbrugsstyrelsen lyder det, at man ikke med sikkerhed kan fastslå, om ordningen er så overansøgt, som den er, fordi kriterierne for at kunne søge er så løse, som de er.

"Vi har opfordret svineproducenter til kun at søge ordningen, hvis stalden har en rimelig chance for at stå færdig inden for projektperioden. Vi sætter vores lid til, at folk rent faktisk realiserer deres projekter", siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ivan Volf Vestergaard i en skriftlig kommentar, der fortsætter:

"Derudover har vi valgt, at det kommer kunden mere til gavn, at vi kan sagsbehandle ansøgningen hurtigere, end hvis der var et parathedskrav. I 2016 så vi, at sagsbehandlingen af ordningen trak voldsomt ud på grund af mange høringer på modenhedsdokumenter, og endte med at tage over et år. Det mener vi ikke, at svineproducenterne eller erhvervet er tjent med".

går ikke videre til de næste

Den tilgang kalder Flemming Hedegaard "naiv".

"Landbrugsstyrelsens holdning er så naiv, at det er til at få det dårligt af. Sådan fungerer det ikke. Der ligger masser af ansøgninger, som ikke kommer til at blive til noget", siger han og tilføjer:

"Hvis det så bare var sådan, at de tilsagn, der ikke bliver til noget, går videre til den næste ansøger på listen, så var det jo ikke problem, men sådan er det bare desværre ikke".