Kramp inviterer til stormøde

På fredag inviterer Kramp deres kunder til Kramp Open i Skjern.

Kramp har været igennem vækst og navneskifte inden for de seneste par år. 

Derfor inviterer de til Kramp Open i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter på fredag den 25. januar. 

Arrangementet varer fra klokken 10 til klokken 20, og som hovedtalere er Søren Gade (V), der vil tale om ”visioner for EU-samarbejdet på landbrugsområdet og det indre marked, herunder hvad der skal til på EU-niveau for at styrke den danske sektor yderligere” 

Og Flemming Nør-Pedersen, Direktør i Landbrug & Fødevarer, der ”giver en status på landbrugets position i det politiske landskab og ser fremad på landbrugets muligheder i et år med folketingsvalg, Brexit og handelspolitiske udfordringer.”

"I løbet af de seneste par år er der sket meget hos Kramp. Vi har fået adgang til et større sortiment, nye it-systemer, nye services, og så har vi gennemgået en fusion og et navneskifte. Det, og meget andet, vil vi gerne markere, og derfor slår vi dørene op og inviterer vores slutkunder – de danske landmænd – indenfor. Vi er stolte af at kunne hente så store hovedtalere og landbrugseksperter til Skjern", siger salgsdirektør Allan Pedersen fra Kramp i en pressemeddelse. 

Mellem talerne vil der være ekspertoplæg indenfor emnerne: Ergonomi, sikkerhed, teknik, vedligehold og dialog.

Emnerne er fundet gennem en rundspørge hos landmænd og landboforeninger, for at tilbyde det, som branchen har behov for.

"Landbrugserhvervet er under hårdt pres, så vi har prøvet at imødekomme landmændenes daglige udfordringer. Vores rundspørge har vist, at der er stor efterspørgsel efter et landbrugsevent, der giver landmændene konkrete råd, de kan gå hjem og omsætte direkte på gården. Derfor vil Kramp Open klæde landmændene på med håndgribelige og let-omsættelige tips, der gør hverdagen på deres bedrift nemmere, bedre og mere effektiv.", siger Allan Pedersen.

Oplæggene afholdes af eksperter fra SEGES, Agrovi, LMO, Byggeri & Teknik, LandboSyd og Tænketanken Frej. 

Foruden oplæg meddeler Kramp at der vil være mulighed for at møde 100 af deres leverandører. 

Desuden vil der hele dagen være rundvisninger på Kramps hovedkontor, hvor man har mulighed for at opleve varelageret og se, hvordan produktet finder vej fra hylden til kunden. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle