Kreativ kommune får ros af landmænd: Solrød vil bruge jordfordeling i BNBO-sager

Lokale landmænd og lodsejere m.fl. har lagt fælles plan med Solrød Kommune, som skal gøre juridiske tovtrækkerier om erstatning overflødige: 120 hektar BNBO-arealer skal byttes med landbrugsjord et andet sted.

"Jeg har faktisk kun ros til min kommune for den måde, de griber den her sag an på. For mig at se er de en god medspiller, som ikke bare danser efter HOFORs (Hovedstadens Forsyningsselskab) pibe".

Sådan lyder det fra landmand Henning Madsen, Havdrup. Han er en af ca. 20 sjællandske landmænd og lodsejere, som deltager i et ambitiøst naturprojekt i Solrød Kommune, som Solrøds borgmester Niels Hörup mandag  demonstrerede for miljøminister Lea Wermelin.

Projektet skal omdanne yderligere 3 pct. af kommunens samlede areal til vild natur og indgår i Miljøministeriets landsdækkende konkurrence "Danmarks vildeste kommune".

Men det er særlig en bestemt del af planerne, der optager Hennning Madsen og en snes andre landmænd og lodsejere i området.

Jordfordeling og BNBO

De ca 20 lodsejere har 120 ha jord langs Solrød Bæk, Havdrup, som er udpeget til BNBO. 

Men hvor dét andre steder har betydet langvarige tvister om erstatninger mellem kommune, vandforsyningsselskab og lodsejere, har Solrød Kommune i et bredt samarbejde med lokale landmænd, Naturstyrelsen, KLAR Forsyning, og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) lagt en plan, der - hvis den lykkes - , kan ende med at skabe tilfredshed hele vejen rundt:

Multifunktionel jordfordeling, hvor landmændene får mulighed for at få byttet deres BNBO-udpegede arealer med jord et andet sted i området, hvor Naturstyrelsen ejer en del arealer.

På den måde undgår landmændene opslidende og årelange forløb om erstatninger, - som i bl.a. Egedal og Beder - der i landmændenes øjne ofte ikke står mål med de reelle tab. Og Solrød Kommune får til gengæld mulighed for at lægge arealerne om til "unikt eng-  og moseområde med vild natur og klukkende vandløb", ligesom der vil kunne etableres en natursti mellem Havdrup og Solrød.

"Bonus på alle hylder"

Solrød Kommune har allerede, i følge kommunens pressemeddelelse, i samarbejde med de lokale landmænd og lodsejere - søgt statens pulje til multifunktionel jordfordeling.

"Vi er mange aktører, som brænder for dette projekt, og vi får alle sammen noget rigtig godt ud af det. Det er ret unikt - ja, der er nærmest bonus på alle hylder", sagde borgmester Niels Hörup i følge pressemeddelelsen.

Henning Hansen er enig. Han håber,  projektet opnår tilsagn og mener, det er en kreativ løsning, som andre kommuner kunne lære af og som kan give nyt håb for andre lodsejere og landmænd med BNBO.

"Hvis projektet går igennem, står vi lige pludselig med noget, der giver mening. Så behøver det ikke se så umuligt ud alt sammen".

Behøver mere tid

Henning Hansen tør dog ikke tro, at projektet og jordfordelingen kan gennemføres inden for den tidsramme på et år, som landmænd, vandværker og kommuner har fået til at indgå frivillige aftaler om BNBO.

Derfor opfordrer han miljøminister Lea Wermelin til at forlænge fristen.

Landboforeningen Gefion, som har været en aktiv og positiv medspiller i Solrød-projektet, betegner det som 'visionært' og har i et notat til miljøministeren samstemmende peget på, at jordfordeling er et så centralt værktøj til at erstatte jord i BNBO-områder, at flere kommuner og vandværker bør tage det i brug.

Venter på indgreb

Gefion understreger dog også, at tidsplanen for BNBO-aftaler generelt er forsinket af, at flertallet af kommuner i Region Sjælland ikke er færdige med deres risikovurderinger endnu.

Gefion peger også på en lang række andre udfordringer forbindelse med etablering af BNBO i andre områder. Bl.a. har de mindre vandværker ikke noget incitament til at løfte opgaven, som er både fagligt og tidsmæssigt krævende for vandværkerne, som ofte drives af frivillige bestyrelser.

"For mange værker er det mere attraktivt at  vente på et indgreb fra Folketinget efter 2022, hvor fristen for frivlige aftaler udløber", skriver Gefion bl.a. i notatet.

Andre problemer er, at Gefion oplever, at vandforsyningerne tilbyder erstatninger, der ikke er til forhandling, og uden inviduelle vurderinger.

Nogle kommuner bruger desuden private firmaer til at foretage BNBO-afgræsningerne - og ender med større arealer, end hvis Miljøstyrelsen skulle udpege dem.

"Det medfører, at der indenfor samme kommune er to forskellige forvaltningstiltag", pointerer Gefion i notatet til miljøministeren.

Faktaboks

  • Ådalsprojektet ved Solrød Bæk bl.a. er en indsats i Solrød Kommunes Naturkvalitetsplan 2020-2024 og indgår som et af Solrød Kommunes projekter i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune.
  • Projektet udvikles i samarbejde med KLAR Forsyning, HOFOR, lokale landmænd, lodsejere og Naturstyrelsen.
  • Som en del af projektet vil Solrød Kommune bl.a.
  •   Udlægge strækninger med græssende får, geder eller heste
  •  Skabe nye åndehuller med vilde marker og enge
  • Etablere små søer
  •  Slynge Solrød Bæk
  • Åbne en rørlagt strækning på Salbjerg Bæk
  •  Skabe små oaser med hjemmehørende træer og buske
  •  Foretage en genopretning af Tykmosen
  • Udover Ådalsprojektet vil Solrød Kommune også øge biodiversiteten på kommunale arealer, herunder på skoler og i daginstitutioner, samt uddanne borgere til at være lokale naturambassadører.
  • Kilde: Solrød kommune 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle