Det er 60 år siden, der sidst er skiftet en varmtvandsbeholder på gården. Nu har to smede været i krig - og jeg mener (det ligner i hvert fald sådan én) - hele formiddagen i min kælder!

Det hele startede et par dage før jul. Der var vand på gulvet, og den kloge bondemand forsikrede mig om, at det betød. Det skal til hans forsvar siges, at der indimellem er vand på gulvet i kælderen, og det er ikke altid noget alvorligt, dog har jeg besked på at sige, når der er vand dernede, så han kan tage pytten i øjesyn og afgøre det videre forløb.

Denne pyt betød altså

Det gjorde den så et par dage senere, da oliefyret gik ud og slog relæet fra! Så var der nok noget om snakken med det dér vand. Varmtvandsbeholderen dryppede direkte ned på den elektriske anordning på fyret, og så gik fyret jo ud, selvsagt. Nu var det, som tidligere nævnt, lige ind under jul, så den snarrådige bondemand fandt straks en balje og en snor og fik behændigt placeret baljen, så den med snorens hjælp kunne blive hængende, faktisk direkte på væggen, og opsamle de fatale dryp, så fyret ikke længere slog fra. Genialt.

Men træerne vokser heller ikke op i himlen her ude på bøh-landet, og hullet i bunden af varmtvandsbeholderen blev desværre ikke mindre, og på et tidspunkt efter jul måtte vi sande, at det ikke gik over af sig selv. Smeden blev hidkaldt. Han kiggede skeptisk på "systemet", ophængt og opfundet længe før både os og ham, og han indvilligede i at sørge for en ny kæmpebeholder til varmt vand, så vores teenagedøtre fortsat kan bade uforstyrrede i timevis.

Og så oprandt dagen altså i dag.

Store Varmtvandsbeholder-Dag.

Hvilket så igen kan oversættes med "Store Rengøring-på steder-hvor-du-ikke-gider-gøre-rent-Dag". Jeg er noget nær grædefærdig. For der er intet autoriseret afløb fra dén kælder. Alt vand, i pytter eller ej, skal skovles ud, optørres med klude og bæres derfra! Og det er snavset. Sådan rigtigt møgulækkert snavset. Adrrr! Urhg!

Med støv fra rockwool, papirindpakket i gazebånd, med 60 års støv på toppen blandet op med rødt, rustent vand fra bunden af den ældgamle jernbeholder - hulk, hulk!

Men sådan er det at bo i et gammelt hus. Og man skal glæde sig over, at det KAN repareres. At man KAN få noget nyt. Og man skal glæde sig over den helt særlige atmosfære der er i gamle huse - den kan ikke købes for penge. Nej, se du bare at være glad for, at det kan laves i en ruf (på syv-otte timer), og at det virker i morgen, og at du ikke skal undvære det varme vand i dagevis.

Og man kan tilmed glæde sig over, at man har lært betydningen af ordet

Og man kan fryde sig over, at man havde ret, da man mente, der var noget galt, dér, et par dage før Jul da pytten viste fare på færde, og den evigt klogere bonde slog det hen med et meget sigende

Nu ved jeg, at ingenting skal tages for gode varer, og at der er ufattelig meget varmt vand i en varmtvandsbeholder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle