Kritik af regeringen: Gør mere for at skaffe arbejdskraft

Der er hug til regeringens strategi for at skaffe mere arbejdskraft fra de økonomiske vismænd. Der skal mere til, lyder det efter flere udspil.

Det vil kræve flere og mere akutte initiativer at få løst problemerne med mangel på arbejdskraft, end dem regeringen indtil videre har lagt for dagen.

Sådan lyder det fra de økonomiske vismænd i De Økonomiske Råds kvartalsrapport, der især forholder sig til den nyligt indgåede trepartsaftale for at imødegå manglen på arbejdskraft og regeringens reformudspil 'Danmark kan mere I'.

"De forventede effekter af udspillet og trepartsaftalen i forhold til den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er usikre og formentlig begrænsede", lyder fra De Økonomiske Råds formandskab, der gerne havde set en større åbning for udenlandsk arbejdskraft.

Sænt beløbsgrænsen

Ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard ville en sikring af bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft ved at at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft have en langt større effekt. Beløbsgrænsen kræver, at arbejdstagere uden for EU's grænser garanteres en minimumsløn.

"Formandskabet har tidligere anbefalet, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænkes. Det vil bidrage til at mindske manglen på arbejdskraft, og vores tidligere analyser viser, at de afledte effekter på løn og beskæftigelse for danskere er stærkt begrænsede", lyder det fra overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

At sænke beløbsgrænsen er utvivlsomt et politisk betændt emne, da det vil åbne dørene for flere ikke-vestlige indvandrere. Det Økonomiske Råd peger på en faktor, der muligvis vil kunne gøre en sænkning mere politissk spiselig ved eksempelvis at gøre den betinget af konjunktursituationen. 

Først effekt fra 2023

Vismændenes kritik af regeringens initiativer hænger sammen med, at de har en karakter af struktur-politiske tiltag. De er med andre ord ikke målrettet den aktuelle og akutte mangel på arbejdskraft.

Eksempelvis påpeger rådet, at hovedparten af tiltagene rettet mod arbejdsmarkedet først har effekt fra 2023 og derfor 'ikke nævneværdigt' bidrager til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet på kort sigt.

Presset på arbejdsmarkedet skyldes ikke mindst, at genopretningen af dansk økonomi er gået hurtigt, hvilket De Økonomiske Råd også pointerer.

Lønmodtagerbeskæftigelsen er mere end 50.000 personer over niveauet før pandemien.
Dermed befinder dansk økonomi sig i en højkonjunktur. I 2022 er der ifølge vismændene udsigt til, at beskæftigelsen vil stiger yderligere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle