Danske Vandløb kritiserer: En del af Gudenåen i Randers Kommune er udlagt til naturvandløb uden faste krav til bundkoter og vandføring m.m. Men det må man ikke, har Ombudsmanden fastslået.
Et offentligt vandløb kan ikke udlægges som naturvandløb og dermed underlægges begrænset vedligeholdelse. Det fastslog Ombudsmanden i 2002.
Det er ikke desto mindre sket for en del af Gudenåen i Randers Kommune på strækningen Silkeborg-Randers.
Det er i følge foreningen Danske Vandløb kritisabelt og ansvarspådragende, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
"Dybt beklageligt"
"Vi mener, at hele Gudenå er et reguleret vandløb, idet det senest er uddybet og gjort bredere i 1938. At kommunerne langs Gudenå ignorerer henstillingen fra Folketingets Ombudsmand er dybt beklageligt, og vi mener, at det er ansvarspådragende", siger Steen Rasmussen på vegne af en lodsejergruppe og sammen med bl.a. Lars Bo Nielsen og Hans de Neergaard, alle medlemmer af Danske Vandløbs bestyrelse.
Vedligeholdelse svækket
Konsekvensen af udlægningen til naturvandløb på strækningen i Gudenå er, at der sker begrænsninger i vedligeholdelsen på strækningen.
Bl.a. skal der ikke som andre steder i Gudenå-systemet laves målinger på, om vandløbsevnen forbliver uændret, og der er ikke fastsat tal for bredde og vandføring, ligesom vandløbsmyndigheden ikke har kontrolleret forholdene, skriver Danske Vandløb.
Foreningen mener, at netop utilstrækkelig vedligeholdelse er en stærkt medvirkende årsag til oversvømmelserne af store arealer langs Gudenåen.
Indbyder til dialog
Det fremgår af regulativet for Gudenå, at vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre vandføringsevnen og under hensyntagen til miljømæssige forhold.
Det er den aktuelle vandføringsevne, der er afgørende for en eventuel oprensning eller grødeskæring, oplyser Steen Rasmussen.
"Kommunerne bør leve op til disse helt centrale krav i regulativet, og vi vil fortsat arbejde med at sikre, at det sker. Vi indbyder derfor kommunen til dialog, så vedligeholdelse af åen gennemføres på bedste måde", siger Steen Rasmussen.
Landbrugsavisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Randers Kommune, men det er endnu ikke lykkedes.
Sag fra 2002
Udtalelsen fra Ombudsmanden er fra 2002, og var affødt af en sag om Taps Å i Sønderjylland.
I den sag havde Miljøstyrelsen besluttet at udlægge den nedre del af vandløbet som naturvandløb.
Men i følge Ombudsmanden var beslutningen ’kritisabel’.
Han fandt ikke, at der var lovhjemmel til at udlægge offentlige vandløb som naturvandløb uden faste krav i regulativet til vandløbets ’skikkelse’, det vil sige til bundbredde, bundkote, skråningsanlæg og vandføringsevne.
Derfor henstillede Ombudsmanden til, at afgørelsen blev omgjort.
Faktaboks
"Udlæggelsen af et vandløb som naturvandløb opfylder ikke betingelserne for faste krav til skikkelsen idet dette indebærer at der skal være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, ligesom det heller ikke opfylder betingelserne for faste krav til vandføringsevnen.
På denne baggrund er det min opfattelse at der ikke er hjemmel til at udlægge offentlige vandløb som naturvandløb. Myndighederne har pligt til i et vandløbsregulativ at fastsætte faste krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne.
Jeg anser det derfor for kritisabelt at Miljøstyrelsen traf afgørelse om at udlægge den nedre del af vandløbet som naturvandløb. Jeg har henstillet til Skov- og Naturstyrelsen at genoptage sagen og træffe en anden afgørelse på baggrund af det, jeg har anført.
Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen."
