Krone: Baller med høj vægt

BigPack-storballepresserne fra Krone er relativt nye på det danske marked og udfordrer konkurrenterne på flere punkter. Svinghjulet på topmodellen, 12130, er 1 meter i diameter og vejer 650 kilo. Gearkassen overfører derfor 1150 hk til stemplet, som slår 38 slag pr. minut. Sammen med den lange pressekanal på 3,2 meter gør det maskinen i stand til at lave baller med en meget høj vægt. MultiBale-systemet på modellen 1270 XC kan lave baller på 1-2,7 x 1,2 x 7 meter (l x b x h) indeholdende op til seks mindre baller. Alle bundet med to bånd og lige til at adskille fra resten. Deres længde kan justeres fra 45 til 135 cm fra comfort-controlleren i traktorens kabine. Opsamling sker med den prisbelønnede EasyFlow-picup. Et svaj på oversiden betyder, at fjedrene under normal rotation forsvinder tilbage. Det overflødiggør, at de bevæges, så kulissestyr i pickuppen ikke behøves. Det mindsker slitage og kompleksitet på et område, der normalt er vedligeholdelseskrævende.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle