Kun hver andet nyetableret landbrug er selveje 

54 procent af de nyetablerede landbrugsvirksomheder oprettes i personligt regi. I/S'ere og aps'ere vinder frem.

- Jeg kan rigtig godt lidt selvejet i personligt regi, men det er min klare fornemmelse, at en del af værktøjskassen til at generationsskifte dansk landbrug er selskabsdannelse med nye unge i ejerskabet.

Det kan være en billigere “billet” til at få nyt liv i virksomheden i tide, inden den passiviseres, sagde formanden for Landbrug & Fødevarers sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse, Anders Harck, i sin beretning ved sektorens årsmøde 1. juni i Kolding.

Selvejet dominerer stadig dansk landbrug. I dag er 83 procent af landbrugene ejet i personlig regi. Otte procent er I/S’er og resten lidt af hver. Men billedet ændrer sig, hvis man ser på fremtidens virksomhedstyper. De seneste to år er det nemlig kun 54 procent af virksomhederne, der etableres i personlig regi, mens 10 procent er I/S’er og 18 procent er aps.

-  Det tyder på, at ejerskabet er under hastig forandring, sagde sektordirektør Anett Skov Marcussen.

- En virksomhed i selveje har det med at underløbe en udvikling, der matcher landmandens alder – først masser af gåpåmod og udvikling, så konsolidering og til sidst nedslidning. Men spørgsmålet er, om denne model ikke indebærer en masse spildte værdier undervejs, pointerede Anders Harck.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle