De sidste 20 år har været hårde ved sukkerroedyrkerne. I 1999 havde 6.000 landmænd fabriksroer. I dag er tallet 800.
En gang var dansk landbrug uden roer utænkeligt. For tyve år siden var foderroer til køer og fabriksroer til fremstilling af sukker en så grundfæstet del af landbruget, at det samlede roerareal var på 85.815 ha. Et areal, der svarer nogenlunde til Falster og Mors lagt sammen.
Her tyve år siden er arealet skrumpet ind til en tredjedel eller 33.542 hektar. Det svarer stort set til arealet af Als.
Tilsvarende er der luget godt ud i antallet af landmænd med fabriksroer. I dag er der blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag.
Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk.
Endnu værre er det gået ud over arealet med foderroer. Her er arealet reduceret til en femtedel i løbet af de seneste tyve år. I 1999 dyrkede danske landmænd 22.917 ha foderroer og dette tal er her tyve år senere faldet til 4.459 ha.
Priser og teknologi
Ændringerne skyldes både den teknologiske udvikling og ændret prispolitik. Indtil 2017 blev sukkerroer favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Da de forsvandt i en liberalisering af markedet og dermed en fri prisdannelse, forsvandt også incitamentet for mange til at dyrke fortidens hvide guld.
I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder.
Tilbagegangen i foderroer er modsvaret af en nærmest eksplosiv vækst af majs til foder, der i 1999 udgjorde 48.542 ha. Dette areal er mere end tredoblet og er i 2019 på 186.289 ha. Hvis man bliver i ø-sammenligningen, svarer det til lidt mere end Lolland og Falster lagt sammen.
Samtidig er der dog en anden rodfrugt, der vinder frem. Arealet med industrikartofler er i samme periode steget med 50 pct. til 35.773 hektar og arealet med læggekartofler er fordoblet til 8.151 hektar.
Vintersæd er tilbage
2018 var på alle måder et specielt år, ikke mindst fordi året er det eneste i nyere tid, hvor arealet med vårafgrøde overgik arealet med vinterafgrøder.
Men 2019 er tilbage til normalen og de danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker, end de gjorde i fjor.
Vinterafgrøder er hvede, byg, rug og raps sået om efteråret under ét. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret.
For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober. Det umuliggjorde såningen på mange marker og derfor var mange henvist til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018.
Kilde: Danmarks Statistik.
