Kun i avisen: Næsten 100.000 slagtesvin i lejede stalde

Tre historier som du kun kan læse i LandbrugsAvisens fredagsudgave. Læs dem allerede nu på e-paper eller iPad.

Næsten 100.000 slagtesvin i lejede stalde

Det er gået stærkt for Søren Bonde Larsen fra Hemmet. For blot ni år siden etablerede han sig med køb af en svineejendom og leje af en anden. Siden er det gået slag i slag, og nu nærmer han sig 100.000 slagtesvin på spalter.
Det er en kraftig stigning siden foråret, da han havde 65.000 slagtesvin under sine vinger. Søren Bonde Larsen forklarer, at han langt fra er kommet sovende til sine resultater. Faktisk kan antallet af feriedage tælles på en hånd. »Jeg har haft fri i fem dage de seneste 10 år. Jeg arbejder også i alle weekender«. Hidtil har han satset på slagtesvin i lejede stalde, men i en af de senest lejede stalde er der også plads til klimagrise. Det ser han som en fordel, hvis sælgerne af 30 kgs-grisene grundet øget effektivitet får pladsproblemer.
Trods de økonomisk udfordrende tider erklærede han, at der er penge at tjene på en produktionsform med lejede stalde. »Lejen er cirka 30-45 kroner pr. produceret gris og afhænger af størrelsen på stalden. Vores krav til dækningsbidraget har hidtil været 100 kroner, men det er noget, vi regner på løbende. Og vi har kunnet tjene penge på det indtil nu,« fortæller Søren Bonde Larsen.

Danskproduceret mad er mest sikker

To ud af tre danskere mener, at danske fødevarer er sikrere end dem, der bliver importeret fra udlandet, viser en ny norsk undersøgelse.
»Vi lever i et tillidssamfund. Hvis du køber dansk, så er der styr på det. Hvis man spørger danskerne, om de har tillid til deres egen bank, så er svaret også ja. Hvis man spørger til deres tillid til banker generelt, så er den ikke særlig stor. Jo tættere vi er på kilden, jo større tillid har vi til den,« siger Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd og medlem af Måltidstænketanken.
Lotte Holm, professor i madsociologi, er enig. »Det handler om, at man kender det, og tror på at de danske virksomheder og myndigheder gør det rigtige. Som normal dansk forbruger kender jeg ikke noget til Italiens fødevarekontrol, men jeg ved lidt om, hvordan det er i Danmark, og det har jeg tillid til,« siger Lotte Holm, der er også er medlem af Måltidstænketanken.

Tyskere kan vente skrappe miljøkrav

Danske landmænd har i årevis skelet misundeligt til deres tyske kolleger, hvad angår gødningsregler, men den tilstand kan det snart være slut med.
Tyske landmænd kan nemlig imødese regler i fremtiden, som på mange punkter minder om de danske. Det fortalte dr. Michael Trepel fra ministeriet for energi og landbrug i Slesvig-Holsten på en minihøring om målrettet regulering, som blev holdt i Århus tirsdag. Baggrunden for de tyske planer om at stramme alvorligt op på gødningslovgivningen er det meget høje indhold af kvælstof og fosfor, som findes i grundvand og vandmiljø.

Læs merE

Disse og mange flere artikler kan du læse allerede nu enten på din pc som ePaper - eller på din iPad eller iPhone, hvor du kan downloade LandbrugsAvisen som app.

Nuværende abonnenter
Hvis du allerede abonnener på papirudgaven af LandbrugsAvisen, så skal du på PC blot registrere dig med dit navn og abonnementsnummer for at læse e-avisen gratis.
På app'en skal du kun bruge dit abonnementsnummer.

Er du er medlem af en familielandbrugs- eller landboforening, er abonnementet som regel inkluderet i dit kontingent til foreningen.

Registrer dig
Du finder dit abonnementsnummer enten:
- på forsiden af LandbrugsAvisen (kun for abonnenter, der får avisen med PostDanmark)
- på den seneste opkrævning eller 
- på din PBS-kvittering.

Køb abonnement på e-avis
Har du ikke abonnement på den trykte avis, kan du abonnere selvstændigt på e-avisen.

Du kan købe abonnement på e-avisen for et halvt år eller et år, ved at henvende dig til LandbrugsMediernes kundeservice på tlf. 33 39 47 90 eller på e-mail:abonnement@landbrugsmedierne.dk.

Faktaboks

Tegn abonnement på LandbrugsAvisen

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle