Kurator: Stor køberinteresse for konkursramt Landmad-selskab

Kortene holdes tæt til kroppen omkring Landmad, der er under konkursbehandling. Der arbejdes dog intensivt på et muligt salg af selskabet.

Der har været bemærkelsesmæssigt tavst fra Landmads-toppen omkring selskabets fremtid.

Foruden en kortfattet pressemeddelelse underskrevet af direktør Louise Dolmer, hvori det fremgår, at selskabet er under konkursbehandling, og at der arbejdes målrettet på en løsning, har det ikke været til at få yderligere kommentarer.

Selskabet Landmad blev torsdag taget under konkursbehandling, efter at have skiftet navn til Selskabet af 31. August 2017 A/S. Ifølge kurator sker navneforandringen for at beskytte navnet.

"Vi vil ikke skabe unødig støj, for konkursbegæringen omfatter kun konceptet og hovedselskabet samt butikken i Grenå. De øvrige butikker, caféer mm. fortsætter. Men vi arbejder lige nu på en række løsningsmuligheder med potentielle investorer, og vi forventer inden for de kommende uger at få en løsning på plads," siger Nicolai Thornemann, senioradvokat hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der er udnævnt til kurator på selskabet.

Han fortæller, at der er flere mulige købere til det konkurstruede selskab.

"Interessen er stor for selskabet, og den indbefatter både danske og udenlandske potentielle købere. Lige nu består vores arbejde i at snakke med alle interesserede, vise hvad vi har på hylderne og blive enige om en løsning, der giver mest mulig værdi for kreditorer og pantehavere," siger han.

Har I selv henvendt jer til de potentielle købere, eller har de?

"Nogle af de mulige købere er nye, mens vi allerede kendte nogle af dem i forvejen".

Kassen var tom

Ifølge Nicolai Thornemann var det Landmads egen bestyrelse og direktion, der sammen besluttede at gå i skifteretten med selskabet.

"Kort og godt manglede der penge for at køre selskabet videre. Og de [bestyrelsen og ledelsen, red.] har selv truffet beslutningen om at indgive en konkursbegæring, for de ville  ikke drive virksomhed for andres penge", siger han.

Landmad havde i marts et samarbejde med godt 170 leverandører, og også det vil fortsætte i den kommende tid.

"Butikkerne er franchiseejede, og franchisetagerne køber fortsat ind, som de plejer. Det er der ikke ændret på på nuværende tidspunkt".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle