Kuratorer opgiver salg af Århus Slagtehus

33 ansatte er nu fritstillet fra den tidligere Skare-virksomhed.

Det lykkedes ikke for kuratorerne i boet efter Skare-koncernen at sælge Århus Slagtehus, som gik konkurs sammen med en række andre selskaber i Skare-koncernen i starten af februar.

I stedet har de 33 ansatte i slagtehuset i Aarhus modtaget deres endelige fritstilling.

Det skriver Agriwatch.

Faktisk meldte en mulig køber sig på banen til Århus Slagtehus.

- Vi havde en mulig køber, som trak sig, angiveligt, fordi lokalplanen giver anledning til at antage, at det ikke er en varig aktivitet at drive slagteri. Derfor har det ikke været muligt at videreføre, og de 33 mand blev endeligt fristillet sidste uge, forklarer kurator Boris Frederiksen til Agriwatch.

Dermed er hele Skare-koncernen endt som ét stort ophørsudsalg af varelager, inventar og styksalg frem for at blive videreført i nye rammer.

Nu overgår kuratorernes arbejde altså til at sælge inventar og det omfattende varelager. 

Boris Frederiksen vil ikke sætte tal på, hvad man forventer at kunne få for boet.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle