I 1990'erne udviklede SEGES et digitalt system til registrering af dyr: DMS. Systemet er siden blevet udbygget løbende og er i dag et uundværligt værktøj for kvægfolk. Se videoen om hvordan mælkeproducent Torben Hansen, Lykkesholm på Fyn, bruger DMS.
DMS giver landmanden og medarbejderne overblik og støtter arbejdet for sunde dyr, stærk økonomi og en bæredygtig produktion.
Torben Hansen, der ejer Lykkesholm ved Fjeldsted på Fyn, bruger DMS i alle aspekter af sit arbejde som mælkeproducent.
"Jeg registrerer alt lige fra behandlinger og insemineringer til kælvninger. Hvis jeg har et problem i produktionen, kan jeg nemt tilgå DMS, finde data og på den måde finde frem til, hvor fejlen opstår. Jeg kan også sammenligne mine data med andres", siger Torben Hansen.
"Vi har udviklet DMS til landmanden og for landmanden, så han både kan bruge det i den daglige drift og til den mere strategiske styring af gård og produktion. Det er et værktøj med landmanden i centrum", siger Johannes Frandsen fra SEGES, der har været med til at udvikle DMS fra starten.
DMS blev udviklet som et program, hvor kvægproducenterne skulle foretage pligtige registrereinger til det offentlige. I dag er det, gennem mange års videreudvikling i SEGES, et uundværligt digitalt værktøj, som kvægproducenterne bruger hver eneste dag, fordi de og deres medarbejdere her kan finde et hav af oplysninger, som med fordel kan bruges i det daglige arbejde. Samtidigt lægger DMS informationer over i andre af landmandens digitale værktøjer, så data ikke skal udfyldes mere end en gang. Der kommer hele tiden nye funktioner til i DMS, og der er for nylig udviklet en tilhørende app, Smartkoen, som er let at have tilgang til, når man ikke er på kontoret.
"DMS er dét sted, hvor al data omkring mælkeproduktion er samlet. Her kan man tjekke om alting går, som det skal, og om der er steder, hvor man kan forbedre sin produktion", fortsætter Johannes Frandsen.
Danmark er det eneste land i verden, der kan sammenstille sundheds- og produktionsdata med økonomi, og hvor dyrlæger og rådgivere kan lave registreringer i et samlet system, og hvor landmanden dermed kan få en 360 grader paratviden om, hvor han kan gøre en indsats for at optimere sin produktion. Det kan f.eks. være i forhold til at blande den optimale mængde foder og tilskud, sundheden i forhold til den enkelte ko, mælkemængder og meget andet.
Med 235 ha jord og godt 200 Jersey køer bruger Torben Hansen og hans fodermester DMS til både registrering og arbejdsstyring.
”De vigtige arbejdsgange er plottet ind på ugens arbejdsdage og giver os et dagligt overblik over, hvad der skal gøres. Overblik er noget af det bedste, det sparer os både tid og ressourcer”, siger Torben Hansen.
Torben tjekker dagligt de kritiske måleparametre, i forhold til om de holder mælkemængden, og ajourfører medicinregnskabet. På fodersiden hentes hjælp af en tilknyttet foderrådgiver, der har sat foderplanen op i DMS og derfra nemt kan trække listen med blandingsopskriften. Antallet af køer plotter fodermesteren ind selv, og dermed får køerne præcist den mængde foder og mineraler, de har brug for.
”Jeg bruger ikke DMSen til at lægge en kælvning ind. Det gør jeg i Delpo programmet, og så snakker den sammen med DMSen. Ellers gør jeg alt i DMSen, hvor jeg f.eks. også printer ud, hvilke forventede kælvninger vi har over de næste 2 mdr. Noget af det smarteste ved DMSen er, at det kan tale sammen med andre programmer, så man slipper for unødig registrering. Det er vigtigt. Derfor har jeg også et ønske om, at Klimakalv og Klimamælk kommer til at kunne tale sammen”, forklarer Torben.
”Men der er mange andre gode funktioner. For eksempel er jeg ejer-inseminør og bruger sædlageret - det er blevet meget nemmere, og jeg har fået et godt overblik over, hvad jeg har. Jeg er også kommet i gang med at bruge klovregistrering – det tror jeg bliver et godt værktøj”.
”Med appen Smartkoen synes jeg faktisk, at DMSen er blevet forlænget. Det er ikke smart at rende med papir i lommen, og det er også nemmere for ens medarbejdere at registrere dyrenes adfærd via mobilen, som er lige ved hånden - f.eks. når dyrene er klar til insemination. De kan også hurtigere lige slå de enkelte dyr op, når de står i stalden i forhold til for eksempel medicinering”.
På den måde, er det mange små bække, som gør det så godt. Jeg ville være frygtelig ked at ikke at have DMS”, understreger Torben.
”For nyligt er jeg blevet kalveproducent - og jeg vil selvfølgelig bruge DMSen til det arbejde også. Det skal nok blive godt. Ja, måske det lyder lidt nørdet, men jeg tror også, at udviklingen af styreredskaber kommer til at give værdi, fordi man kan se, når der er sket opdateringer med nye features.
Selvom jeg ikke skulle registrere dyrene, så ville jeg bruge DMS alligevel. Det tror jeg, at 90% af mine kollegaer vil sige”, siger Torben.
Hos SEGES siger Johannes Frandsen om udviklingen af DMSen: ”Vi fokuserer på at hjælpe med at gøre arbejdet nemmere og mere lønsomt for landmanden. Landmanden får et redskab, så han kan se, hvordan det går, og hvor han skal sætte ind for at få det bedste ud af sine dyr. Med DMS kan man nå at korrigere hurtigt - det er en stor fordel.
Men arbejdet er også godt for samfundet og forbrugeren, for på den måde er der fuld dokumentation, for eksempel omkring brug af medicin, og vi har data for alle dyr og det giver sporbarhed både for dyr, foder med mere”, siger Johannes videre.
”Et par af de ting jeg især synes er smart med DMS, er at man kan lave sine budgetforudsætninger og dokumentere, hvordan man lever op til dem. På den måde har man vigtig dokumentation parat til banken.
Der er også et prognoseværktøj, der ud fra de forudsætninger, du har i dag, fordi vi kender dyrene og deres performance og vores forventninger til næste år og næste år igen - kan hjælpe med at give en betragtning om, at det vil gå sådan og sådan. På den måde kan DMS lave fremskrivning af nu-drift og sige noget om, at hvis jeg vil udvide med for eksempel 50 dyr, så kunne det, i samspil med en rådgiver, foregå på denne måde”, siger Johannes.
