Kvæg: Kongen af nøgletal i hopla og varsler rentestigning

Den amerikanske jobrapport viser, at beskæftigelsen går frem.

Der er en pæn fremgang i antal personer i arbejde i årets første måned i USA.

Tallet blev 227.000 personer (se graf herunder) mod sidste måneds skuffende tal på 157.000 personer og markedet havde estimeret en forventning på 175.000 personer.

Trods stigningen i beskæftigelsen steg arbejdsløsheden til 4,8 procent fra 4,7 procent. Økonomerne havde ventet en uændret arbejdsløshed på 4,7 procent. De gennemsnitlige timelønninger steg endvidere med 2,5 procent på årsbasis mod en ventet stigning på 2,7 procent. I december steg lønningerne med 2,8 procent.

Det er lidt en udfordring med et stramt arbejdsmarked, når præsidenten hedder Trump, der vil føre en ekspansiv finanspolitik. Mange analytikere ser det således, at beskæftigelsen i forvejen er høj, ledigheden er lav, og lønvæksten på vej op, er der imidlertid ikke rigtigt plads til den fremgang i amerikansk økonomi.

Rentestigning i USA

Vi vurderer dog, at der er en stigende sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank, Fed, hæver renten til marts. Der var rentemøde i Fed sidste onsdag, hvor renten forblev uændret på 0,75 procent. Rentemødet var to dage før jobrapporten.

Næste gang, i marts, er det omvendt. Her kommer jobtallet før rentemødet, og hvis der ikke sker et kollaps i flere i arbejde, ja, så smider Fed formentligt renten op med yderligere 0,25 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.