Kvæg: Matif-hvede for maj-termin op med 2,8 kr. - og kan stige mere

Det er ikke utænkeligt, at maj-terminen på Matif-Møllehvede kan stige yderligere op over 170 euro pr. ton, inden den lukker ned.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Til trods for at koldt vejr er med til at afdæmpe tørken, og vi reelt godt kan gå lidt længere uden de store konsekvenser, kom der i slutningen af sidste uge en reaktion på møllehveden.

Den steg med 3,75 euro pr. ton, svarende til 2,81 kr. pr. hkg, til 168,25 euro pr. ton, se udvikling i nedenstående graf.

I de næste små 14 dage frem mod lukningen af maj-terminen, ser det ikke ud til at der kommer regn af nævneværdig karakter i de tørkeramte områder. Vi anser det derfor ikke at være utænkeligt, at maj-terminen på Matif-Møllehvede kan stige yderligere op over 170 euro pr. ton, inden den lukker ned.

Prognoserne så langt frem er imidlertid noget usikre, og det mindste regn kan slå prisen tilbage.

Figur 1. Pris på møllehvede, Matif maj-termin i euro pr. ton

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.